SønderjyskE sikrede sig fredag en fortjent 3-1-sejr over OB, og dermed er Haderslev-klubben på direkte kurs mod sensationelle sølvmedaljer i dette års Superliga-sæson.
Men det var ikke uden malurt i bægeret for SønderjyskE – eller i hvert fald en enkelt af de sønderjyske spillere. For holdets kroatiske målmand, Marin Skender, så virkelig skidt ud ved OB’s scoring.
OB kombinerede sig fint igennem med førstegangsafleveringer, men da Anders K. Jacobsen trykkede af, burde Skender have reddet bolden. Det gjorde han egentlig også, men bolden smuttede fra ham og skruede direkte ind i nettet.
Se det fæle målmandsdrop i klippet øverst i artiklen.