VIDEO Real Madrid løfter trofæet ved klub-VM

Se stjernerne fra Real Madrid løfte trofæet ved klub-VM i Marokko.

Real Madrid sikrede sig - ganske som forventet - sejren ved dette års klub-VM.

Finalen, der var et opgør mellem Champions League-vinderne og sejrherrerne i den sydamerikanske Copa Libertadores, argentinske San Lorenzo, var ikke særligt spændende, især ikke efter at Real Madrid kom foran.

Det skete otte minutter før pausen, da Sergio Ramos steg til vejrs og headede spanierne foran 1-0.

Kampens reelle afgørelse faldt seks minutter inde i anden halvleg, da San Lorenzos målmand, Sebastian Torrico, leverede et kæmpe drop.

Real Madrids Isco spillede bolden frem til Gareth Bale, hvis forkølede afslutning på forunderlig vis smuttede under målmanden til 2-0-scoringen.

I playeren herover kan du se de spanske stjerner løfte trofæet efter finale-sejren i Marokko.

/ritzau/