Sportsligt har vi den grad været forkælet under VM i Qatar.
Udover medrivende dramaer som først er blevet afgjort i de døende minutter eller i straffesparkskonkurrencer, så har vi også fået en kavalkade af flotte scoringer ved verdensmesterskaberne i fodbold.
Saudi Arabien, Brasilien, Argentina, Mexico - og listen fortsætter. Næsten alle nationer, store som små, har budt ind med kongekasser. Og derfor kan det være svært at udpege den bedste af de bedste.
Vi har ikke desto mindre forsøgt at koge de i alt 166 scoringer ned til 11 bud på de allerbedste mål ved VM i Qatar.
Det store spørgsmål er så: Hvilket var bedst?
Se videoen med de 11 mål øverst i artiklen og afgiv din stemme herunder: