Joachim Andersen er ikke den første teenager, der har haft brug for et los i røven.

For ti år siden var han en ung mand i oprør, der blev sendt hjem til Solrød på en litterær dannelsesrejse.

Hans brøde? At have stjålet sodavand fra efterskolens cafeteria.

På DRTV kan du lige nu se Joachim Andersen og Pierre-Emile Højbjerg i 'De sidste svar før VM'.

De to daværende ledere af FC Midtjyllands akademi, Svend Graversen og Claus Steinlein, nuværende sportsdirektør og direktør i klubben, besluttede sig for at statuere et uretfærdigt eksempel.

En uge uden kammerater, fodbold, skole, blot én opgave på blokken. At læse og komponere et referat af bogen Guldminerne, skrevet af FC Midtjyllands bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen.

De to talentopdrættere fra FC Midtjylland læste bare slet ikke det referat af bogen, som den unge forsvarsspiller kom tilbage med. Det handlede om noget andet, siger Svend Graversen.

- Joachim havde ikke det rigtige mindset, og vi havde mange snakke med ham og hans far. Den episode gav os chancen for at se, hvor langt, han ville gå.

- Vi besluttede at tage en ALT for hård konsekvens, så vi kunne vise ham, at nu skulle han tænke sig rigtig godt om. Du kan komme tilbage, hvis du vil det her, ellers kan du bare blive hjemme.

- Det var virkelig uretfærdigt, men han skulle ændre sig radikalt. Alle kunne se, at han havde en pakke, der slet ikke blev udnyttet. Han havde ondt af sig selv, det var de andres skyld. Alle børnesygdommene, siger Svend Graversen.

En Rolls Royce i den bedste liga i verden

I dag, i en glamourøs ambassadørhybel 15 etager over Themsens bred, er manden med børnesygdommene fuldstændig kureret.

Her bor han med Cecilie, som han mødte tilbage i 2. g. I syv år har de holdt hånd i europæiske metropoler. Gennem Holland, Italien, Frankrig og nu England, hvor han og Crystal Palace har papir på hinanden.

Efterskolens skræk er blevet voksen.

I Premier League, fodboldverdenens guldmine nummer et, repræsenterer han dansk fodboldeksports fineste vare. Forsvarsspillet.

På daglig basis kædes han sammen med klubber, der spiller med om pokaler, og når han ikke lukker ned for verdens bedste angribere, så giver han den som flanør på danske plader med en kop kaffe i Notting Hill, Soho eller Richmond.

- Jeg elsker Premier League, fordi det er den bedste liga i verden. Hver eneste weekend ved du ikke, om du vinder nemt eller taber, fordi der er så mange gode hold med fantastiske spillere. Det udvikler en helt vildt, siger Joachim Andersen.

Det lader også til, at det engelske fodboldpublikum elsker ham.

I sportsjournalistiske termer sammenlignes han ofte med en Rolls Royce, som de har for vane at gøre det på de britiske øer.

En luksuriøs og kompromisløs forsvarsspiller, der fjerner alle forhindringer på sin vej, og som ser glimrende ud, mens han gør det.

En kronebil, fodboldens fineste fælge.

Den 26-årige forsvarsspiller har da også noteret sig, at det sjældent er negativ feedback, der står i kontaktbogen, når han forlader fabrikken efter 90 minutters arbejde i weekenden.

Og at det er interessant for andre at spekulere i, om fremtiden holder ham i London.

- Jeg kan ikke gøre noget ved, at en journalist skriver, at jeg spillede en dårlig kamp. For med al respekt, så er det mig, der lever af at spille fodbold, så jeg ved godt, hvornår jeg har spillet godt eller dårligt, siger Joachim Andersen.

- Jeg vil komme så langt som muligt, om det er her i Crystal Palace eller et andet sted, det må tiden vise, fordi jeg har også fundet ud af, at det er svært at planlægge sin fremtid i den her verden.

Altid fra baghjul

Opholdet i England er Joachim Andersens fjerde land som professionel, siden han som 17-årig blev sparket til hollandske Twente.

Lad falde, hvad ej kan stå, er også i fodboldens verden relevant, og hvis ikke man skal lande på knæene i en tidlig alder, så kræver det mere end talent.

Især hvis man som Joachim Andersen har måttet kæmpe sig til hver en meter på banen.

- Siden jeg var ung, har jeg været nødt til at komme bagfra. Sådan var det i Holland, og sådan var det også i Sampdoria, hvor jeg ikke spillede et minut i over et halvt år, siger Joachim Andersen.

- Min største styrke er min mentale tilstand i forhold til at tro på mig selv, og altid gå på banen og tænke, at jeg er den bedste. Det tror jeg hjælper dig rigtigt langt, for hvis ikke du tror på dig selv, hvem skulle så?

DR fulgte i 2019 Joachim Andersen i programmet 'Solgt til succes- de nye danske fodboldstjerner'. Her kan du se den unge dansker for første gang blive udtaget til landsholdet.

Først i 2022 har han for alvor materialiseret sig på det danske landshold, hvor han er startet inde i alle otte kampe siden marts.

For feinschmeckere er han en velvoksen tronarving til rollen som landsholdets forsvarsstyrmand, men for den lejlighedsinteresserede dansker uden stor tv-pakke er han stadig grøn i rød og hvid.

Det er nu ikke noget, der holder ham vågen.

- Man synes jo altid, man skulle have haft sit gennembrud på landsholdet noget tidligere, men man må vente på, at det bliver ens tur.

- Jeg kunne ikke gøre noget ved det, man kan brokke sig eller snakke, men det tæller kun at gå på træningsbanen og levere, og er man god nok, så skal det nok komme. Jeg er altid endt med at spille, om så det er det ene eller andet sted, siger Joachim Andersen.

En af de mest formstærke

Spille kommer han til, som udgangspunkt tre kampe i Qatar, og så må fodboldens markedskræfter spænde musklerne, hvis han skal rykke sig ud af penthousen langs Themsen, når julefreden sænker sig.

Selv er han ikke i tvivl om, hvor han står, inden fodboldens fremmeste udstillingsvindue åbner.

- Jeg er en af de mest formstærke landsholdsspillere. Jeg er en af dem, som spiller på højeste niveau hver weekend og gør det godt. Så jeg har en masse selvtillid og tro på mig selv.

På landsholdet elsker han at spille sammen med Christian Eriksen, at se Kasper Dolberg, spille piratwhist med kortklubben og repræsentere sit land i jagten på det ultimative trofæ.

Alt sammen noget, der ikke lå i tarotkortene hos FC Midtjylland, da han i sin tid fik det spark, som satte motoren på Rolls Roycen i gang.

Kan du huske, hvad bogen handlede om?

- Jeg kan ikke huske, hvad den handlede om, men jeg kan huske titlen. Det var selvfølgelig en speciel og lærerig straf. Den lærer en noget om disciplin. Når man får en opgave og løser den, så giver det en meget, og jeg kom tilbage med et andet mindset, siger Joachim Andersen.

Det danske fodboldlandshold åbner VM den 22. november mod Tunesien. Du kan følge VM på alle DR's platforme.