Det har været noget af en opgave for Marokkos modstandere at bryde gennem den jernsolide defensiv indtil videre ved VM.
Men de franske verdensmestre skulle ikke bruge mere end fem minutter, før de havde fundet vej til netmaskerne i semifinalen ved VM i Qatar. Efter lidt marokkansk besvær med at få clearet et indlæg endte bolden til sidst hos Theo Hernandez, der fik sendt kuglen uden om Bono i målet og ind over stregen.
Perfekt fransk start og svære arbejdsvilkår for Marokko, der skulle ud og jagte scoringer for at fortsætte eventyret.
Du kan se den franske 1-0-scoring i videoen øverst i artiklen.
Og husk, at du på søndag kan se VM-finalen fra kl. 14.00 på DR1 og på DRTV. Du kan også høre kampen på DR P4 eller DR LYD.