Kaptajnen på midten spår to danske gennembrud under VM

Pierre Emile Højbjerg har stor VM-forventninger til to af sine danske kolleger fra Premier League.

Pierre Emile Højbjerg er ikke en mand, der er bange for at dele roser ud.

Som fodboldspiller under danske faner er man aldrig i tvivl om, hvad midtbanespillernen tænker. Kollegaerne på landsholdet hører det konstant på træningsbanen, i omklædningsrummet og under kampene.

Du kan se Pierre Emile Højbjerg og Joachim Andersen give de sidste svar før VM herunder:

Men der er to, som Tottenham-spillerne har et særligt godt øje til, inden Danmarks VM-færd begynder mod Tunesien den 22. november.

- Rasmus Nissen og Joachim Andersen. De har rigtig meget at give til holdet, men de er stadig forholdsvis nye. Undervurderede kan godt lyde lidt negativt, men jeg vil sige, at de har spillet måske 20 landskampe for lidt i forhold til det talent og den kvalitet, de har, siger Pierre Emile Højbjerg.

Joachim Andersen og Rasmus Nissen Kristensen nedlægger Frankrigs Kylian Mbappé. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Rasmus Nissen Kristensen og Joachim Andersen begår sig begge i Premier League, og selv om de endnu ikke har rundet 20 landskampe, så er Højbjerg ikke i tvivl om, at de kommer til at sætte deres præg på det danske landshold i de kommende år.

- Når de har spillet 20 kampe mere, så vil folk snakke om dem som profiler på det danske landshold. Det er jeg helt overbevist om, siger Pierre Emile Højbjerg.

Føler stadig der er noget at hente

Selv kommer den danske midtbanespiller drønende ind i landsholdslejren som profileret Tottenham-profil med mål og assists i støvlerne, fuld spilletid, og en spirrende interessere fra Real Madrid, hvis man skal tro de kørende sælgere på transfermarkedet.

Derfor er det ikke en underdrivelse at beskrive den 27-årige dansker som værende i sit livs form, og det er midtbanespilleren bevidst om skal være med til at løfte Danmark det sidste stykke op til VM's favoritfelt.

For der er stadig et stykke, hvis man spørger Pierre Emile Højbjerg.

- Jeg føler ikke, at vi har nået vores fulde potentiale. Men det betyder ikke, at vi ikke er rigtig dygtige. Jeg synes, at der stadig er luft til toppen.

Pierre Emile Højbjerg har ramt målformen Tottenham med tre mål i 12 Premier League-kampe. (Foto: © John Sibley, Ritzau Scanpix)

- Først og fremmest skal holdet været bevidste om, at vi er dygtige, og så turde stå ved det og tage ansvar, når kampene bliver store og tætte. Men det kommer med erfaring, alder og oplevelserne, så der er jeg ikke nervøs.

Det danske fodboldlandshold åbner VM den 22. november mod Tunesien. Du kan følge VM på alle DR's platforme.