Kongekasse, Kylian! Se franskmandens formidable finale-flugter her

Med en vaskeægte kongekasse udlignede Kylian Mbappé til 2-2 i VM-finalen mod Argentina.

Bare giv bolden til Kylian Mbappé, drenge.

Det lader til at have været franskmændenes taktiske oplæg til VM-finalen.

For efter at have været bagud med 2-0 reducerede den 23-årige franske angriber først på et straffespark i slutningen af anden halvleg, og få minutter senere bragte han så kommentatorerne helt op i det røde felt, da han udligende med en smuk, smuk scoring.

De fleste ville nok have valgt lige at tæmme bolden efter at modtage en halvblød hovedstødsaflevering lige i hjørnet af modstandernes felt, men Mbappé er ikke som de fleste andre.

I stedet hakkede han til bolden første gang, og han og resten af det franske hold kunne så se den stryge i en lige linje i kassen til 2-2.

Se den flotte scoring i videoen i toppen af artiklen. Resten af den hæsblæsende VM-finale kan du følge her.