Magiske Messi skruer tiden tilbage med guldassist og sender Argentina i VM-finalen

Den argentinske fodboldprofil satte Kroatiens forsvar til vægs, inden han spillede Julian Alvarez fri ved målet til 3-0.

I det 69. minut satte Lionel Messi nøglen i tidsmaskinen og bragte minderne tilbage til en svunden tid.

Den 35-årige argentinske fodboldstjerne leverede en assist, som mindede om vintage-Messi, da Julian Alvarez scorede til 3-0 i VM-semifinalen mod Kroatien.

Argentineren strøg ned langs sidelinjen i en direkte duel mod Joško Gvardiol. I første omgang troede kroaten, at han havde Messi under kontrol, men med en simpel kropsfinte, kørte han sin modstander under græstæppet. Ses.

Kroatien gravede sig aldrig op af det gigantiske hul, som den lille magiker Messi gravede, da han og Argentina spillede sig i VM-finalen med 3-0.

Se Messis flotte frispilning i videoen herover.

Du kan se VM-finalen på DR 1 og DR TV på søndag. Ellers kan du også følge kampen her på DR.dk eller i 'VM på P4'.