Finalen bød på seks scoringer, men to af dem skilte sig ud.
Argentinas scoring til 2-0 i første halvleg var et skoleeksempel på et flot kontramål.
Lionel Messi vippede bolden videre til Julian Alvarez, der sendte Alexis Mac Allister i dybden. Med en kontrolleret pasning fandt han Angel di Maria inde foran mål, der i overlegen stil prikkede bolden i det franske mål.
Bedst som man troede, at Frankrigs guldchancer var forduftede, scorede Kylian Mbappé først på straffespark, inden han helflugtede den lille runde i mål og kickstartede den franske tro på tilværelsen. Bum! 2-2.
Øverst i artiklen kan du gense de to scoringer, og nederst kan du stemme på dit favoritmål fra VM-finalen.