Er det to gange 45 minutters spildtid, eller er det spilletid af betydning, når Marokko og Kroatien i dag mødes i kampen om tredje- og fjerdepladsen ved VM?

Taberen går tomhændet derfra.

Vinderen kan som bekendt rejse hjem med bronzemedaljerne som et bevis på, at de lige nu er verdens tredjebedste landshold, hvis man ser bort fra Fifas verdensrangliste.

For Marokko er der mulighed for at skrive afrikansk fodboldhistorie, hvis de som det første land fra det kontinent kan hente medaljer med hjem fra et VM, mens Kroatien har prøvet det før.

Følelsen af at få bronze og glæden ved det afhænger af, hvilke forventninger man havde til at starte med.

Det forklarer Christian Engell, der er sportspsykologisk konsulent og partner i coachingvirksomheden DoubleYou og tidligere mentaltræner i blandt andet FC København.

- Det ligger i sagens natur, at det er nemmere at skuffe, når forventningerne er høje. Det mærkede vi nok allesammen, da Danmark ikke gik videre fra gruppespillet efter en lang periode, hvor de havde spillet godt, siger Christian Engell.

- Høje forventninger er som udgangspunkt en god ting rent mentalt, fordi de er resultatet af, at man har præsteret på et højt niveau over længere tid. Man har simpelthen gjort sig fortjent til det, og det er jo positivt. Men det kan også blive et ekstra pres, man har været med til at lægge over sig selv, og vi ser ofte, at hold med høje forventninger spiller skidt i en åbningskamp og ofte lidt kedeligt og tilbageholdende i en finale.

Så hvem står bedst i teorien - Kroatien eller Marokko?

- Jamen, rent teoretisk vil jeg mene, at marokkanerne bør være supermotiverede på grund af den situation, de står i. De har ekstremt meget at spille for.

- Kroatien har stået i situationen før, da de var i finalen i 2018. Altså, de ved, hvordan det føles at spille om medaljer, og det bør være motiverende i sig selv at få metal med hjem efter en lang turnering. Deres træner har så den mulighed, at han kan vælge at give spilletid til nogle af dem, der ikke har fået ret mange minutter hidtil, for de må om nogen være opsatte på at vise sig frem. Måske er det den eneste chance i hele deres karriere, siger Christian Engell.

Så det handler om forventningsstruktur?

- Ja, det gør det. Hvis det havde været Frankrig, der skulle spille om bronze, havde det været en helt anden sag. De har vundet så meget gennem tiden og senest guld ved VM i 2018, så for dem ville det formentlig være en skuffende oplevelse "kun" at spille om en tredjeplads, da det jo er mindre prestigefuldt. Det ville i hvert fald tage længere tid for dem bagefter at få genopbygget selvtilliden.

På et pressemøde fredag blev Marokkos landstræner, Walid Regragui, netop spurgt til det med motivationen.

Noget overraskende - eller i hvert fald stik imod Christian Engells teori - var Regragui ikke fuld af flotte ord om, hvor stort det er for hans land at kunne sikre sig bronze.

Han har nemlig svært ved at se det som andet end en trøstepræmie.

- Jeg er skuffet, for vi har lige tabt en semifinale, og to dage efter skal vi så ud og spille igen. Jeg er klar over, at det er bedre at slutte som nummer tre end som nummer fire, men for mig er hovedbudskabet, at vi ikke nåede finalen, lød det fra træneren.

Mon ikke der alligevel bliver fest i Fez, rabalder i Rabat og masser at fejre i Casablanca, Marrakech og resten af det nordafrikanske land, hvis deres spillere vender hjem med metal?

Der har i hvert fald været godt gang i gaderne ved alle de forrige VM-kampe, som blandt andre den danske ambassadør i landet har fortalt om.

Noget af det største i klubbens historie

Et helt andet sted i verden kender man alt til, hvor fedt det faktisk kan være at få bronzemedaljer.

Da fodboldklubben Silkeborg IF i den forgangne sæson sluttede som nummer tre i Superligaen, var det historisk for byen og noget, man stadig ranker ryggen over i søhøjlandet.

Silkeborgs sportslige flagskib blev danmarksmestre tilbage i '94 og nummer to i '98. I sæsonen 2000-2001 vandt de bronze, men siden har klubben levet en elevatortilværelse med op- og nedrykning mellem Superligaen og 1. division.

Derfor var det kæmpestort, da den igen fik bronze, fortæller én af dem, der var med til at vinde medaljerne, 22-årige Sebastian Jørgensen - en ægte silkeborgenser, der har taget hele turen fra ungdomsfodbold til Superligaen i sin hjemby.

- Det var ubeskriveligt. Vi var oprykkere fra 1. division, og ingen havde regnet med os. De fleste oprykkere går jo bare efter at overleve, men det stod klart for os efter nogle runder, at vi faktisk sagtens kunne spille med, siger Sebastian Jørgensen til DR Sporten.

Silkeborg startede med at spille 0-0 i de tre første kampe mod SønderjyskE, FC København og AaB, hvorefter de vandt lokalopgøret mod Viborg med 4-1. Først i sjette spillerunde tabte de, da FC Midtjylland sendte dem hjem fra Herning med en snitter på 3-0.

Ikke desto mindre blev silkeborgenserne ved med at præstere.

Kort fortalt fortsatte Sebastian Jørgensen og holdkammeraterne med at spille på præcis den måde, de havde spillet på i 1. division, og træerne voksede ind i himlen det år, både for klubben og for ham personligt med 11 scoringer og ni assists.

Til sidst kunne de godt alle sammen se, hvor det bar henad.

- Så gjaldt det bare om at blive ved at kæmpe for pointene hver weekend, og vi fik sikret tredjepladsen med én runde tilbage. Det var en superfed tid, og jeg er stolt over at have været med til at skabe det her flotte resultat for min klub og min hjemby. Jeg kan stadig møde folk på gaden, der siger, at det fandeme var flot gået med de bronzemedaljer, siger Sebastian Jørgensen.

Medaljen har fået en plads på hans kontor hjemme i Silkeborg, hvor den ligger og stråler oven på den kamptrøje, han havde på i det sidste opgør i sæsonen. Da tabte de 2-1 ude mod Brøndby i en "gratis" kamp uden betydning.

- Der ligger medaljen og bringer glade minder frem, når jeg kigger på den, siger den 22-årige angriber.

Om det bliver de kroatiske eller marokkanske spillere, der får hængt medaljer om halsen, ved vi om nogle timer. Du kan følge kampen i app'en DR Lyd, i radioens P4 eller på dr.dk's liveblog. Den vises på TV2.