Det har bragt hjerter og sind i kog kloden over, at det tyske ugeblad Die Aktuelle i seneste udgave solgte sig selv på at have "det første interview" med den tyske Formel 1-legende, Michael Schumacher.

Schumacher, der slog sit hoved i en skiulykke i Alperne for snart ti år siden, har ikke vist eller talt i offentligheden siden ulykken, og ikke mange ved, hvor påvirket han er af den hjerneskade, som han pådrog sig.

Det såkaldte interview er dog heller ikke lavet med Michael Schumacher.

I stedet har ugebladet ved hjælp af kunstig intelligens produceret et interview, hvor den syvdobbelte verdensmester taler ud om sit nuværende liv.

- Mit liv har totalt forandret sig, står der blandet end med store typer.

Et overgreb at blive brugt som handskedukke

Ifølge Reuters får artiklens eksistens nu også et retsligt efterspil, da familien Schumacher har tænkt sig at lægge sag an, siger en talsperson fra familien.

Og det forstår Christiane Vejlø, digital trendanalytiker ved Elektronista Media, sådan set godt.

Hun frygter, at vi blot har set toppen af isbjerget, når talen falder på brugen af kunstig intelligens i alt fra medieproduktioner til underholdning.

- Familien har ret tydeligt valgt det (medierne, red.) fra, så der er selvfølgelig noget presseetisk ved, at man opfinder et interview.

- Men det gør det endnu mere til et overgreb, at de bruger ham som en slags hånddukke uden at have fået tilladelse til det, siger Christiane Vejlø.

Hun er dog langt fra overrasket over, at det tyske magasin Die Aktuelle har forsøgt sig med at konstruere en artikel med hjælp fra teknologien.

- Det er lidt 'går den, så går den'. Reguleringen er ikke særlig skarp på området, og det er svært at sige juridisk, hvad man må og ikke må lige nu. Der er ret vide rammer, for i en anden sag vil nogen, der har brugt en andens ansigt eller stemme, måske sige, at det er satire, siger Christiane Vejlø.

Kan kun gå for langsomt

Spørger man Christiane Vejlø, så er der god grund til at blive bekymret, med den fart som brugen af kunstig intelligens for tiden opererer med.

Jo mere tilgængeligt, det bliver, jo større mulighed er der for, at det også bliver brugt i helt almindelige dagligsdagssituationer, om så det er i skolen, på arbejdspladsen eller andre steder.

Et forslag kunne være, at man i fremtiden skal lave et digitalt testamente, hvor man selv kan sige fra eller til, hvis nogen får ideen at "vække en til live" gennem eksempelvis en kunstig genereret stemme, siger Christiane Vejlø.

- Det er så meget vildere, end de fleste kan forstå lige nu. Man skal være rigtig bekymret, for jeg synes, at det er et kæmpe etisk problem. Jeg synes kun, at det kan gå for langsomt med at få lavet ordentlig regulering og få taget nogle samtaler, så det ikke bare bliver til et partytrick.

- Vi, der har beskæftiget os med det i noget tid, ser måske med lidt større alvor på det, fordi der også har været en tendens til det i medierne, hvor det er lidt tø-hø, uden at man tænker på konsekvenserne.

- Vi må til at tale om, hvordan vi bruger det. Det kan ikke nytte noget, at vi alle sammen mister rettigheden til vores eget ansigt, for vi har ikke set slutningen på de her historier, hvor folk bliver udnyttet til det ene og det andet, siger Christiane Vejlø.

Det private er privat

I forhold til Michael Schumacher og familien så er det nu snart ti år efter hans ulykke stadig sparsomt med meldinger om den tidligere Formel 1-kørers tilstand.

Tilbage i 2021 satte ægtefællen Corinna Schumacher i en dokumentar på Netflix dog en smule ord på det liv, som familien stadig deler.

- Vi bor derhjemme. Vi laver terapi. Vi gør alt, hvad vi kan for, at Michael skal få det bedre, og for at sikre, at han er komfortabel, og at han mærker vores familie og bånd, sagde hun.

- Det private er privat, som han altid sagde. Det er meget vigtigt for os, at han fortsat kan nyde sit privatliv så meget som muligt. Michael beskyttede altid os, og nu beskytter vi Michael.