Efter et par euforiske dage, hvor danskere med hang til fart har slidt godt og grundigt på klaphatten over Kevin Magnussens comeback i Formel 1-bilen, er det måske tid til lige at træde et par skridt tilbage og se det hele på afstand.

For den danske fartdjævel har kun haft 11 dage til at forberede sig på søndagens sæsonåbner, når det første grandprix i 2022 finder sted i Bahrain. Og kan man overhovedet nå at blive klar til at køre en Formel 1-bil på så kort tid?

Svaret på det spørgsmål er lidt dystert, hvis man spørger Nicolas Kiesa, Formel 1-ekspert på Viaplay.

- Nej, overhovedet ikke. Han kommer til at køre med et ret stort kompromis hele weekenden, og den sidste tredjedel af selve løbet bliver ren overlevelse, siger Kiesa.

Hør Kevin Magnussen fortælle om sin fysiske tilstand i videoen herunder.

Det er ikke lige det, man vil vide, hvis man sidder klistret til skærmen, når sæsonen bliver skudt i gang med håbet om en dansk overraskelse.

Men sandheden er, at selvom det ganske vist er bilen, der har hestekræfterne, kræver det en stor fysisk præstation af køreren at holde hjulene i gang.

Spørgsmålet er så, hvornår Kevin Magnussen igen vil være i topform til at køre Formel 1. Man kunne spørge ham selv, men svaret vil nok være lidt for optimistisk, siger Magnussens fysiske træner og biomekanisk specialist, Thomas Jørgensen.

- Han vil selv sige, at det er i næste uge. Men rent fysiologisk tager det tre måneder, uanset hvor stort talentet er. Normalt starter vi forberedelserne i december, fordi det bare tager tid. Han har tabt en masse muskelmasse i det seneste halvandet år, for det er noget helt andet at sidde i en Formel 1-bil, siger Thomas Jørgensen.

Kroppens vægt er mangedoblet

Kevin Magnussen har altså haft 11 dage til at blive klar til noget, der normalt tager tre måneder.

Og selvom vi andre søndagsbilister godt kan brokke os over lidt hold i nakken, når familien skal transporteres hele vejen hjem til svigermekanikken, er det altså nogle helt andre fysiske udfordringer, der opstår, når man kommer godt over de 300 kilometer i timen i et Formel 1-grandprix.

I 2003 kørte Nicolas Kiesa selv fem løb i Formel 1 for Minardi-holdet, og han har derfor prøvet følelsen af at suse afsted i bilen på egen krop.

- Hver gang du bremser og drejer, kan du ikke trække vejret. Så hvis du forestiller dig, at du er ude og løbe, så tager du lige fire-fem sekunder hvor du spurter, mens du holder vejret. Det skal du så gøre hvert 10-12 sekund i halvanden time, siger Kiesa.

Men for at forstå hvad der egentlig sker, når Formel 1-bilerne bliver slynget rundt på racerbanen, skal vi et smut forbi Danmarks Tekniske Universitet. Det hele handler nemlig om fænomenet g-kraft, som Ole Trinhammer fra Institut for Fysik kan forklare nogenlunde simpelt.

- Det er en slags kunstig tyngdekraft. Når vi står på en badevægt, er tyngdekraften det, der trækker os mod jorden og fortæller, hvor meget vi vejer. Hvis du står i en elevator, der sætter i gang, føles det kort som om man synker lidt i benene, fordi man føles tungere, lige når den starter. Det er g-kraft i en svag udgave, siger Ole Trinhammer.

Pointen i Trinhammers forklaring er, at jo hurtigere du bevæger dig, jo tungere vil du ganske enkelt føles, hvis du er i kontakt med en overflade - for eksempel et bilsæde.

Ved 1 g vil kroppen veje det, som du kan aflæse på en badevægt. Men i en Formel 1-bil kan kørerne bliver udsat for helt op til 6 g, hvilket altså vil presse køreren sidelæns i et sving, med det, der svarer til det seksdobbelte af kørerens kropsvægt.

Med en kampvægt på cirka 70 kilo, vil det betyde, at når Kevin Magnussen bliver udsat for 6 g, vil kroppen føles som 420 kilo.

Ifølge Nicolas Kiesa opstår problemet for alvor, når bilen bevæger sig ind i et sving. For mens kroppen er spændt fast af sikkerhedsseler, vil hovedet stadig blive slynget ud ad.

- Nakken har det værst. Hovedet er ikke spændt fast og nakkemusklerne kan simpelthen ikke holde hoved og hjelm. Så selvom du er i træning, vil jeg påstå at det stadig giver problemer efter et halvt løb, siger Kiesa.

Kevin skal trække max power ud af trætte muskler

Ifølge Thomas Jørgensen, Kevin Magnussens fysiske træner og biomekanisk specialist, er det ikke et problem for Kevin Magnussen at sætte sig i bilen og kører hurtigt med det samme.

Det beviste den 29-årige racerkører allerede ved træningen i sidste weekend, hvor han satte hurtigste tid af alle.

Den manglende form spiller først for alvor ind, når Magnussen kommer længere hen i løbet, hvor de mange, eksplosive opspændinger vil tære på kroppen.

- Som alt andet handler det om at være i god form. Det kan vi ikke nå, men vi kan nå at få kroppen tilvendt til at blive træt og opbygge energi igen. Så må vi se, hvor langt han er foran, når trætheden sætter ind, siger Thomas Jørgensen.

Derfor er Magnussen nu i et kapløb med tiden, om at nå så langt som overhovedet muligt i forberedelserne. For det er ubehageligt at køre Formel 1, når nakkemusklerne er løbet tør, siger Nicolas Kiesa.

- Lad os sige, at du er på vej ind i et højresving, og du har brug for at kigge i spejlet. Hvis du ikke kan kigge derover med øjnene, er du nødt til at dreje hovedet. Men hvis musklerne er brugt op, aner du ikke, hvor manden bag dig er, siger Kiesa.

Billedet af en træt Kevin Magnussen i et fartmonster af en Formel 1-bil kan måske vække bekymring. Men ifølge Thomas Jørgensen er der dog ingen fare for, at den manglende form ender i uheld på banen.

- Kevin er så klog en kører, at jeg ikke er bekymret for at han kører galt. Han bliver måske lidt mere konservativ, jo længere han kommer hen i løbet, siger Thomas Jørgensen, inden han fortsætter.

- Men som i alt andet sport, bliver det hele afgjort til sidst. Her skal han være klar til at modstå angreb eller sætte et ind selv. Du skal kunne trække max power ud af muskulaturen, og når muskulaturen er møghamrende træt, er det en kraftpræstation ud over det, som mange af os kan sætte os ind i.

Du kan se Kevin Magnussens comeback i Formel 1 søndag eftermiddag klokken 16 på Viaplay.