Den tyske racerkører Nico Rosberg (Mercedes) vandt søndag eftermiddag det belgiske Formel 1-grandprix i Spa.
Rosberg bliver nummer et foran Daniel Ricciardo (Red Bull), der sidste år vandt på samme bane, og holdkammeraten Lewis Hamilton (Mercedes).
Dermed henter Rosberg også ind på Lewis Hamilton i den samlede Formel 1-stilling, og han er nu blot ni point bag holdkammeraten.
Danske Kevin Magnussen udgik af søndagens løb efter blot seks omgange, da han i høj fart kørte ind i en dækvæg.
/ritzau/