Den danske racerkører Kevin Magnussen kommer ikke til at deltage i lørdagens Formel 1-kvalifikation i Montreal.
Danskeren smadrede dele af sin Renault-racer ved lørdagens træning, der begyndte klokken 16, og nu står det klart, at raceren ikke når at blive klar til kvalifikationen, der begynder klokken 19.
Det oplyser Renault til Ekstra Bladet.
Dermed må Kevin Magnussen starte bagest i søndagens løb, hvis Renault vel at mærke får raceren lappet sammen.
På mystisk vis endte Kevin Magnussen i barrieren under træningen, men danskeren kom ikke til skade i situationen. Det gjorde til gengæld hele den ene side af hans Renault-racer.
/ritzau/