I weekenden køres sæsonens syvende Formel 1 grand prix. Det foregår i Montreal i Canada. Og hvis Kevin Magnussen skal have mulighed for at få point, ja så skal både vejret og de andre kørere være med ham.
- Hvis det bare er rent pace og der ikke sker noget, så tror jeg ikke vi får point. Vi skal have lidt skiftende vejr, lidt safety cars og en god start på første omgang, siger han.
Bedre end Monaco
Ved det seneste løb i Monaco måtte både Magnussen og holdkammeraten Jolyon Palmer udgå, og det på trods af, at de kørte med en helt ny motor. Alligevel var motoren en succes ifølge Kevin Magnussen.
- Man kunne bare ikke se det på banen i Monaco, fordi man ikke gav fuld gas. På den her bane, er man lang tid på fuld gas på de lande langsider, så det betyder mere her.
Første og anden træning på banen i Montreal køres her til eftermiddag og i aften. Tredje træning og kvalifikationen afvikles lørdag, mens selve løbet køres søndag kl. 20 dansk tid.
Og du kan se hele interviewet med Kevin Magnussen i toppen af artiklen.