Mens reserven Esteban Ocon tog sig af den første træning, så satte Kevin Magnussen sig til rette i Renault-raceren og blev nummer 17 i fredagens anden træning forud for det ungarske grandprix i Budapest på søndag.
- Jeg er nogenlunde glad. Der er nogle ting, vi skal overveje, men jeg er nogenlunde tilfreds med, hvordan bilen føles, siger Kevin Magnussen.
Den danske Formel 1-kører var efterfølgende fortrøstningfuld forud for lørdagens sidste træning og kvalifikation på Hungaroring.
- Vi ligger, hvor vi plejer, og hvis vi kommer i Q2, har vi gjort det godt. Q2 er lige udenfor rækkevidde, så hvis vi kan det, har vi gjort det godt, lyder det fra Magnussen.
Nico Rosberg fra Mercedes var hurtigst i dagens anden træning foran Daniel Ricciardo fra Red Bull og Ferraris Sebastian Vettel.
Se indslaget herover, hvor Magnussen kritiserer banen i Budapest.