Dansker er med i toppen af tjekkisk golfturnering

Jeff Winther gik både anden og tredje runde af D+D Real Czech Masters i fire slag under par.

(Foto: © Michael Cohen, Scanpix)

Danske Jeff Winther blander sig i toppen af golfturneringen D+D Real Czech Masters, som spilles i Prag i Tjekkiet i denne weekend.

Efter lørdagens tredje runde ligger han på en delt sjetteplads, da han gik runden i fire slag under par. Winther lagde flot ud med en double eagle på første hul, og i resten af runden kom der også fire birdies i hus. To bogeys blev det til på runden.

Anden runde gik Winther også i fire slag under par, da han lavede fire birdies.

Lucas Bjerregaard er også med i turneringen, og han ligger på en delt 44.-plads, da han samlet er et slag under par.

Inden søndagens fjerde og sidste runde fører englænderen Lee Slattery. Han er samlet 12 slag under par.

Den samlede præmiepulje i European Tour-turneringen er på en million euro, hvilket cirka svarer til 7,5 millioner kroner.

/ritzau/