Det var en af de scoringer, der kommer sjældent i en håndboldkamp: Tiden er udløbet, tavlen viser 22-22, og alle gør klar til kampens sidste frikast.
Det var scenariet, da FC Midtjylland mødte franske Brest Champions League i fredags. Louise Burgaard tog ansvaret på sig og hamrede bolden forbi muren og de skærmende arme og i mål bag Brest-keeperen og sikrede dermed jyderne sejren.
Men det var ikke kun Burgaard, der imponerede i Champions Leagues runde tre. Fie Woller viste flot teknik, da hun krøllede bolden ind for Bietigheim mod Vipers Kristiansand og dermed sikrede tyskerne deres første sejr i Champions League.
Også Kristina Kristiansen, bedre kendt som Mulle, blander sig i toplisten over CL-rundens bedste mål. Nykøbings playmaker scorede et brag af et mål i den sensationelle 25-22-sejr over CSM Bucuresti.
Se de fem bedste scoringer i tredje runde af Champions League øverst i artiklen.