VIDEO Ufint frikast sænker sagesløs tysker

Jorge Maqueda benyttede et frikast til at sænke en modstander med et knaldhårdt skud.

Det er sjældent, at gemytterne kommer helt op på kogepunktet i håndbold, selvom der bliver gået til stålet i tacklingerne og der sniger sig et par ufine tricks ind.

Men grænsen går ved at skyde en modstander direkte i ansigtet på en standardsituation, så samtlige spillere og trænere fra den tyske trup fløj ind på banen, da spanieren Jorge Maqueda i slutningen af første halvleg på et frikast fyrede kanonen. Og ramte Steffen Weinhold, der havde taget opstilling i muren, direkte i masken.

En manøvre der kostede Jorge Maqueda resten af kampen, da dommeren ikke tøvede med at give ham det røde kort som straf.

Du kan se det ufine frikast øverst i artiklen.