Jamen, okay så. Ingen grund til panik.

Det kan godt være, at de danske håndboldkvinder over en bred kam var mere end bare en my bedre end Kroatien, vandt EM-mellemrundekampen med knusende 26-17 og stadigvæk selv er ved at asfaltere holdets vej mod en semifinale.

Alligevel var det undervejs en vanskelig øvelse at lægge ansigtet i de rette folder.

Fem brændte straffekast? Arg. Lige i overkanten. Antallet af formøblede chancer det samme.

Men det siger jo også lidt om substansen i truppen, at man på de parametre kunne underpræstere og alligevel give kroaterne klø. Her - på den internationale scene - er håndboldkvinderne ved at bevæge sig op i et luftlag, hvor de grimme kampe også vindes stort.

Dét kan landstræner Jesper Jensen og holdet tage med videre frem mod den mulige gruppefinale mod Norge om fire dage.

Så er der også lidt tid til at få trænet de straffekast, dér.

Det er ikke sikkert, at kroaterne egentlig ved det, men det nederlag, de tilførte en flok selvsikre danskerne i EM-bronzekampen på hjemmebane for to år siden, har været det vigtigste i Jesper Jensens tid som landstræner.

Kollektivets fælles påmindelse om, hvor langvarig, sviende en smerte, det kan give, når favoritværdighed gør armbevægelserne lige lovlig store.

Lærepenge, der sidste år blev vekslet til VM-bronze og i aftenens revanche - på nær ti meget sløje minutter - efterlod kroaterne noget nær chanceløse.

”Fire, fire, fire, fire-nul,” lød det fra de tilrejsende danske tilskuere, som havde lånt lyrik fra pladen ”Parken – Greatest Hits”, og selvom håndboldkvinderne ikke helt kunne honorere ønsket, var 5-1 føringen også et statement.

Især, når Danmark ligefrem havde tilladt sig at brænde tre (!) straffekast forinden. Helt skørt.

Det samme bør siges om Mie Højlunds niveau, når hun - som et stykke sæbe på klinker - smuttede gennem kroaternes hænder.

Det virker kedeligt at påpege det åbenlyse. Danmarks defensiv lukkede sølle fire mål ind de første 22 minutter. Masser af flueben at sætte hér.

Så var det mere oplagt at sætte spot på Kristina Jørgensen. Minutterne har været få, sporadiske under slutrunden hidtil. Mod kroaterne fik den 24-årige venstreback, der aldrig brokker sig, firmaets kvinde, en velfortjent mulighed for at vise sig frem.

Hermed gjort.

En anden østjyde, Mette Tranborg, virkede også flyvende. Skulderen har drillet, jovist. Det skjulte hun godt. Tordenarmen på højreback smadrede danskerne foran 13-8 fra distancen, inden hun satsede alt på rød og kastede sig igennem og lukkede halvlegen fornemt af.

14-8 til Danmark. Komfortabelt, uden at være prangende.

De brændte chancers halvleg

Hvis de danske spillere gik til pause med en følelse af, at de havde vundet kampen, var det forfriskende, at Kroatien hurtigt fik vækket dem fra dagdrømmeriet.

Antræk til armen i karmen-attituder. Cruise control.

Plus seks blev til plus tre. Jesper Jensen havde skiftet meget, måske også for meget, og støvede Mie Højlund af på bænken for at bringe Odense-playmakeren i spil igen.

Lynhurtigt fik hun sneget sig til et straffekast, som Anne Mette Hansen brændte ved at skyde på stolpen. Femte gang Danmark misbrugte spillets største chance.

Det var ved at udvikle sig til en bizar straffekastkonkurrence for danskerne hernede i Ljubljana.

For de næste danske scoringer faldt såmænd også fra syvmeterpletten. Næste kvinde i køen, Michala Møller, omsatte tre på stribe. 18-13 med lige under et kvarter tilbage.

Den kortvarige kroatiske energiudladning rystede Danmark, uden at slå hul på fundamentet. Niveauforskel bliver oftest tydeligt over tid, og her var 60 minutter mere end rigeligt til at udpensle den.

Emma Halilcevic afsted fra hjørnet. Plus ti Danmark. Ikke mere at rafle om.

De grimme kampe er nu også blev noget, danskerne er i stand til at kontrollere i mål.

Så må vi se, om det kan bruges mod Norges polerede spil om fire dage.