Et spil mikado med danske håndboldkroppe på halgulvet i Ljubljana - og krammere så dybfølte, at knoerne blev hvide. Imens druknede Sandra Tofts øjne i forløsende tårer. Brystkassen hoppede.

Sådan ser det ud, når man lige har slået Montenegro 27-23 og spillet sig i EM-finalen. Hvor var det smukt, og hvor var det bare fortjent.

Anne Mette Hansen tog sig til hovedet. Hun fattede ikke, hvad der foregik. Men den var god nok.

Den første danske håndboldfinale på kvindesiden i 18 år. Dengang var cirka 20 procent af Danmarks nulevende befolkning ikke engang født. Endelig skal ungdommen ikke længere mindes om alt det, de er gået glip af.

Resultater er øjebliksbilleder, jo, jo, men når vi begynder at sætte dem sammen, finder og forstår vi sammenhængene. Jeg sad i en håndboldhal på den anden side af kloden for tre år siden og så et dansk kvindelandshold falde fra hinanden til VM og misse OL-kvalifikationen.

Siden startede opstigningen, og nu skal Danmark den onde lyne mig spille EM-finale på søndag. Hvis det ikke fortjener en Gazelle-pris, står verden ikke længere.

Vi er simpelthen nødt til lige at runde de montenegrinske håndboldfans, som fortjente fribilletter til hele finaleweekenden for deres præstation. Hænder på brystkasser, rendyrket dedikation og tilmed pibekoncert, da danskerne løb på banen.

Så kunne vi kramme og være venner igen bagefter.

Mens de badede deres heltinder i kærlighed, returnerede Montenegro-spillerne med syngende tacklinger og offensive spræl, der faktisk fik et af EM’s bedste forsvar – det danske – ud af balance.

3-6 til montenegrinerne og kortvarigt antræk til en smule panik i den danske lejr. Det vigtige ord her var ”kortvarigt”. For da Anne Mette Hansen sugede så meget luft ind, at kinderne udspilede sig til bristepunktet, og trak 6-6 udligningen op i hjørnet, var der igen balance og rød-hvid kontrol på slagmarken.

Samtidig havde Sandra Toft én af de redninger, der kan knække kampe over på midten. Matea Pletikosic havde alt den tid og plads, hun kunne drømme om, men den danske keeper fik placeret benet rigtigt og leverede et jubelbrøl så langt, at det må have sortnet for øjnene.

Modsat fik bolden lov til at gøre det berømte arbejde ud mod venstrefløj Emma Friis, hvorfra hun skubbede danskerne foran 11-7 med det lob, den 23-årige midtjyder har blæret sig med hele slutrunden. Forståeligt. Det' sgu også lækkert.

Det danske overtag tvang Montenegro til at kæmpe på de velkendte, ikke altid så flatterende dyder. Men hul i det. Der var en EM-finale på spil. Og duellen om, hvem der havde de spidseste albuer, så ud til passe Iversen-søstrene, Sarah og Rikke, ganske fint.

De havde sig en fest, og særlig Sarah Iversen matchede montenegrinerne på gestikken. Når stregspilleren delte huskekager ud, efterlod hun altid et lille kort med ordene "tak for sidst".

Internationalt snit over forsvaret og dansk 14-10 føring efter 30 fysisk hårde minutter i Ljubljana.

Danskerne stod imod montenegrinsk pres

Efter pausen skete det. I ved nok. Bojana Popovic. Montenegros landstræner smøgede langt om længe ærmerne op, som vi husker legenden fra de mange år i dansk klubhåndbold, og havde du stukket hende et par håndboldsko, var hun trådt direkte ind på banen. Handball royalty.

Nu eller aldrig, signalerede Popovic. Itana Grbic forstod budskabet og udlignede til 14-14. Og så blev der ellers smidt kul på kedlerne ovre i det montenegrinske tilskuerhjørne.

Der var ikke andet at gøre end at sende Emma Friis afsted i kontrafasen, så hun - igen - kunne levere lob, løjer og lukke ned for larmen med sin sjette scoring til 17-14.

Hvis det her landshold skal roses for én ting her til aften, må det blive evnen til aldrig at lade sig stresse.

De stolede så meget på landstræner Jesper Jensens koncept, at de gang på gang gjorde alt det, han uden tvivl havde banket ind i hovederne på dem det seneste døgn.

Bevægelighed og tålmodighed i forsvaret. Udnyttelse af banens bredde i angrebet. Og manglede der luft, så landstræneren muligheder og ikke begrænsninger, når han skuede ned langs bænken.

Det hele var en finaleplads værdig - også Louise Burgaard udspil bagom ryggen ud til Trine Østergaard i fløjen. 22-17 til danskerne med ti minutter igen.

Var det nok? Man håbede det. Jo tættere uret nåede 60 minutter, jo travlere havde danskerne med ikke at skynde sig.

Udvisning til Louise Burgaard med tre minutter tilbage, plus tre. Arh, dommer? Nå, okay så.

Fri afslutning til Montenegro - og redning Althea Reinhardt! Mette Tranborg, hopskud - og mål. 25-21. Den var der. Højlund til 27-23. EM-finale!

Jesper Jensen foldede armene bag hovedet. Skete det lige? Mere nåede han ikke at tænke, før resten af trænerstaben overfaldt ham.

Danmark skal spille EM-finale på søndag. Tju-hej. Modstanderen hedder Norge, der skal stå tidligt op, hvis de skal ryste det her danske hold.