Hvis ting siges tilpas mange gange, ender de også med at blive sandheder.
Som at Norge er de bedste og altid vinder over Danmark.
Scrolles der gennem de seneste mange års håndboldhistorie på kvindesiden er det svært at finde modargumenterne, men tidligere på ugen, en kold onsdag aften i slovenske Ljubljana, skete der noget, et lille paradigmeskift.
Danmark slog Norge. Intentioner blev virkelighed, føromtalte sandheder kom under beskydning, og når holdene søndag mødes igen i EM-finalen, kan de danske spillere godt mærke, at der er sket et eller andet, siger Mie Højlund.
- Før i tiden har Norge nok haft et indtryk af, at vi var et hold, der kunne udfordre, men også et hold, hvor favoritværdigheden lå 100 procent hos dem. Nu er sejren overhovedet ikke sikker på forhånd, og det er fedt at kunne stå og sige, siger den danske playmaker.
Respekten for det norske landshold er stor, fortæller Louise Burgaard her. I mange år har Norge været dét land, danskerne har set op til:
I det store hele har nordmændene næppe meget at bevise, velsagtens intet som forsvarende verdens- og europamestre. Men holdets evindelige evne til altid at være der, når konfettikanonerne køres frem, er både skør og skræmmende.
Den tjener da også som stor inspiration for danskerne, siger Louise Burgaard. Hun og holdkammeraterne har "set op til" nordmændenes stærke vinderkultur.
- Det er også noget af det, jeg synes, vi er begyndt at vise. Det er lettere at blive god, end det er at være god, siger Burgaard.
Så kom ikke her og tro, at danskerne har glemt, at finale-Norge er en helt anden størrelse, understreger Kathrine Heindahl.
- Der er kæmpe forskel, slår stregspilleren fast.
Men "milepælen" i mellemrunden, første sejr over Norge i otte år, rystede træet i den modsatte lejr.
- Jeg har hørt, at Nora Mørk (norsk profil og Heindahls holdkammerat i Esbjerg, red.) mener, at vi er favoritter, så det taktiske og mentale spil er vist allerede i gang, siger Kathrine Heindahl med et smil.
- Jeg tror, at de underspiller. Jeg synes, at det er 50/50. Vi har lige slået dem, men de har prøvet at stå i finaler mange gange før.
Ingen magi, bare hårdt arbejde
Hvis der er én person, som med ord, men så sandelig også resultater, har overbevist spillere, stab og danskere om, at håndboldkvinderne kan byde sig til i toppen, er det landstræneren.
Jesper Jensen har på tre år hevet holdet op af hullet, en niendeplads ved VM, i tre semifinaler og nu hele vejen til finalen.
Det giver rank ryg hos en ydmyg østjyde.
- Jeg er stolt af den måde, vi har håndteret det hele som gruppe, siger Jesper Jensen om holdets vej til EM-finalen.
- Vi har haft et mål, og hvis det ikke lykkes, så skulle vi i hvert fald ikke have efterladt noget i Slovenien. Så vi har givet alt. Dét har bragt os hertil. Det har ikke været magi. Det har bare været benhårdt, fast håndværk, og det er det, jeg er allermest stolt af.
Hør Jesper Jensen forklare forskellen på at møde Norge i mellemrunden og så i en EM-finale, hvor nordmændene har stået et hav af gange:
Har I overhovedet haft tid til at nyde det?
- Det håber jeg jo. Jeg prøver nogle gange at sige til spillerne, at de skal prøve at nyde det, fordi når man selv bliver en gammel idiot som mig, så har man måske ikke nydt det helt nok, siger Jesper Jensen.
Man tager mange tæsk som håndboldspiller. Det er hårde år, sure timer.
- Derfor skal spillerne, når de står i kulissen søndag, huske at nyde det.
Det kan godt være, at Danmark ikke har tryllet sig i en EM-finale. Men derfor kan det jo godt gå hen og blive en magisk aften i Slovenien alligevel.