Hvis evner forpligter, var Sandra Toft tirsdag aften den bedste ambassadør, Danmarks håndboldkvinder overhovedet kunne ønske sig.

Altså, det var lige, så man tog sig til hovedet i benovelse.

Som 15-årig var Toft en togtur fra af ende som fodboldspiller i Brøndby IF, men hold nu op, hvor var det heldigt, at hun stod af halvvejs og kørte direkte tilbage i håndboldhallen

For målvogteren var her, dér og alle vegne, da landsholdet overrumplede Sverige og rundede EM-gruppespillet af med en sejr på 25-23.

Det kan lyde af lidt, men som kampen forløb, føltes det som én lang opvisning i dansk kontrol.

Dermed tager håndboldkvinderne to point med sig videre til mellemrunden, hvor de støder ind i Kroatien, Ungarn og Norge.

Og nej, så kunne Serbien ikke give Danmark det ekstra pointmæssige rygstød ved at slå slovenerne tidligere på aftenen, men ved I hvad? Hvis det her var niveauet, særligt Tofts, så bliver Danmark et hold, de andre får svært ved at prikke hul på.

Der findes mange måder at teste naboskabet. Havetrampolin, hæk og hundepøller. Bare for at nævne det mest aktuelle fra eget nabolag.

Men når det i et svensk medie inden opgøret fremgik, at vores nordiske søstre ligefrem fik sure opstød over den danske arrogance, var det fristende at låse bommene til Øresundsbroen.

Nuvel, der skal jo klik i kassen, som man siger, og os andre, mindre konfliktsøgende tastatursnedkere fornemmede mere en tydelig faglig respekt.

Det ville kræve en vis mængde ståltråd i ryggen at stå imod Sveriges pres – og her viste håndboldkvinderne karakter.

Kathrine Heindahl og Rikke Iversen i midterforsvaret delte krammere ud. Con amore. Og Sandra Toft? Hun var outstanding. Straffekast, frie skud, ja endda en enkelt griber. Syv redninger alene det første kvarter og sølle fem svenske scoringer inden pausen.

Modsat fortsatte Danmarks måske bedste spiller ved EM, Trine Østergaard, ved sin imponerende tiende slutrunde i træk. Højrefløjen er så sikker, at hun nok i fremtiden bør stå for DSB's it-sikkerhed.

Og da Kristina Jørgensen fik kringlet danskerne på 5-1, måtte svenskernes landstræner, Tomas Axner, lige træde på bremsen, inden det løb løbsk.

Den ellers dygtige svenske træner kunne dog intet stille op. Godt nok havde vi to hold, som tilsluttede sig samme håndboldmæssige religion, men danskerne var stærkest i troen.

Tranborg kom ind, brændte igennem og lukkede halvlegen med scoringen til 13-5.

Intet overladt noget til tilfældighederne

Hvis svenskerne håbede, at Jesper Jensen, som han plejer, ville sende Sandra Toft på bænken til fordel for Althea Reinhardt efter pausen, tog de grueligt fejl.

Som rådyr i billygter, så de ud, når verdensklassekeeperen trippede stille fremad med armene i ørehøjde. Redning. Endnu en.

Pragtpræstationen i målet pumpede selvtilliden helt i top, så selv, når det så svært ud, gik tingene Danmarks vej. Lidt presset foran et arbejdsomt svensk forsvar slog Anne Mette Hansen bolden i gulvet og tog temperaturen på tingene.

Svenskerne tøvede, og så fik hun ellers svunget det løbeskud til 14-6 så langt op i hjørnet, at Jessica Ryde i svenskernes mål bare måtte nikke anerkendende.

Også Mie Højlund kunne fra distancen. Odense-spilleren virker måske klein og har tilmed døjet med sin skulder, men der var smæk for skillingen, da hun spændte buen og tyrede Danmark på 21-14 efter 47 minutter.

108 kilometer i timen, fortalte statistikken. Det hårdeste danske skud denne aften.

Inden rosestafetten lægges væk indtil mellemrunden, bør også Emma Friis smide hovedet på puden i aften og smile over hele femøren. Ikast-fløjen har virkelig grebet chancen og forvaltet landstrænerens tillid med bravur.

Ni scoringer og stor andel i, at Danmark efter en sløj EM-start ser ud til at time sit gearskifte perfekt med tre vigtige kampe blinkende forude.