Hvordan forklarer man fænomenet Bojana Popovic og hendes position i den danske håndboldhistorie? Gisp.

Elegant, kynisk, afgørende. En influencer længe før begrebet kilede sig ind i ordbogen og betegnelsen blev allemandseje.

Hvis du åbner døren på klem til en håndboldskole i dag, løber små piger og drenge rundt med pandebånd, fordi idolet er Mikkel Hansen.

I 00’erne, dengang Popovic spillede for Anja Andersens ’Dream Team’ i Slagelse eller uovervindelige Viborg HK, smøgede børnene ærmerne op på t-shirten, fordi Bojana gjorde det.

I 2010 sagde hun farvel til dansk håndbold og få år senere sluttede den aktive karriere, der bød på hele seks løft af Champions League-pokalen – fem af dem i Danmark. I aften sidder hun på trænerbænken hos det montenegrinske landshold, danskerne møder ved EM-slutrunden.

I Herning, tilbage under rød-hvide himmelstrøg. Popovic’ andet hjem.

- Jeg elsker at komme til Danmark. Den tid jeg havde her, var den bedste i min karriere, så det glemmer jeg aldrig. De følelser jeg fik, da vi vandt Champions League første gang, anden gang… femte gang med de piger i Viborg og Slagelse. Det var fantastisk, siger Bojana Popovic til DR Sporten.

Man har altså vundet meget, når man springer to Champions League-titler over under optællingen. Det er lidt vildt og måske endnu vildere, at hun aldrig blev kåret til verdens bedste håndboldspiller, kan man da godt tænke i sit stille sind.

Glemt i Danmark er hun i hvert fald ikke, selvom der er gået et årti siden, at hun forlod Viborg HK.

- Det betyder meget, og jeg kan godt mærke, at folk husker de ting, jeg gjorde, siger Popovic.

Håndbold har for lidt fokus på håndbold

- Vent lige et sekund.

Bojana Popovic lægger telefonen fra sig og forsvinder. Sekundet bliver til minutter, før montenegrineren en kende stakåndet samler røret op igen.

- Hallo? Undskyld. Jeg havde en aftale med min familie. Min datter har fødselsdag, og vi skulle synge for hende lige nu, mens vi snakker. De ringede og ringede, griner Popovic.

- Hun bliver syv år og var lidt ked af det, fordi hendes mor ikke var med, men det er okay. Det er normalt for mig, siger den tidligere håndboldspiller.

Popovic har levet et liv på farten og ræset rundt i europæiske haller, når hun i karrieren gang på gang skulle afværge andre storsatsende klubbers forsøg på at fravriste hende pladsen på håndboldtronen.

I dag – på den anden side – ser hun en sport, der har udviklet sig meget. Fokusset på spillernes fysik er eksploderet.

- Det er næsten blevet mere vigtigt end håndbold. Vi taler næsten ikke om håndbold. Det er forkert i mine øjne. Håndbold er håndbold, siger Bojana Popovic.

Selvfølgelig skal der løftes jern. Ellers bliver spillerne slået til lirekassemænd ude i Europa, men hun savner et fokus på de individuelle kompetencer. Evnen til at se tingene ske og handle på det i stedet for næsten at have forprogrammeret reaktionskæden.

- Håndbold er blevet meget mere struktureret, hvor det er nemt at læse, hvad bagspillerne vil, og hvor de vil gå hen. Der mangler kreativitet hos mange hold, men det mangler vi også, fordi man ikke har de kreative spillere, siger Bojana Popovic.

- Stilen er anderledes i dag. Man har en angrebsstart, laver et system og er disciplineret, og så bliver du en spiller, der bare lytter på, hvad du skal og ikke ser mulighederne foran dig. Det gælder ikke kun i Danmark, det gælder alle lande, siger Bojana Popovic.

Europæiske erfaringer gavner Danmarks landshold

Bojana Popovic er ikke den eneste på Montenegros bænk med forbindelse til Danmark. Cheftræner Kim Rasmussen er dansker, videoanalytiker Niels Agesen ligeså.

Derfor har danskernes modstandere i aften også stor indsigt i Jesper Jensens trup og kvaliteter.

- Danmark har mange gode spillere, der spiller kollektivt. De er et team. Hvis en har en dårlig dag, kan holdet alligevel spille videre, siger Bojana Popovic, der dog også spotter visse svagheder hos Danmark.

- De ser godt ud, når det fungerer, men når det ikke gør, kan man omvendt også se det på dem alle sammen. Hvis du lykkes med at stoppe nogle af de ting, de er gode til, så synes jeg, at de har problemer med at kæmpe videre og finde andre løsninger, siger Popovic.

I mangel på bedre, mere præcise udtryk kan vi kalde det vilje og attitude. Her synes Popovic, at Danmark har procenter at hente.

Bojana Popovic var selv del af en udvikling, som måske gjorde ondt på landsholdet, erkender hun. Dengang store udenlandske profiler var de toneangivende i den danske liga op gennem 00’erne. Det led danske landsholdsspillere under, mener hun.

Men lige nu ser Bojana Popovic en udvikling i ligaen, som er sund for kvindelandsholdet. Mie Højlund, Mia Rej, Mette Tranborg, Kristina Jørgensen og mange andre er bærende kræfter på deres klubhold og får samtidig hentet vigtige europæiske erfaringer i Champions League og EHF Cuppen.

- De kommer ud og får de her tæsk og møder en anden håndboldstil, end de er vant til. De skal kæmpe mere i forsvaret. I den danske liga er det mere det pæne og fine håndbold. Der er stor forskel, og det er godt, at de får chancen. Man kan se på spillerne, at de hæver deres niveau, siger Bojana Popovic.