Der findes nærmest ikke et menneske, som ikke kender Mathias Gidsel.

Eller hvad?

Sådan kan det godt føles, hvis man som dansk harpiksfanatiker skuer ud over kontinentet, vi færdes i. Men faktisk skal man ikke længere end til Berlin, Europas hovedstad for technofester og dårlig kloakering, før Mathias Gidsel er en mand, der kan hente morgenbrød i pyjamas, uden folk hæver et øjenbryn.

Det fortæller Mathias Gidsel i onsdagens udgave af DR Sportens podcast Tyvstart.

Danmarks største håndboldstjerne lever lige nu det liv, han drømte om, da han forlod GOG i sommer med et dansk mesterskab som afskedsgave til klubben, der stolt skubbede ham ud på det tyske marked.

For stor til kun at optræde i Gudme.

Trængte til at drukne i en millionby

Blækket på kontrakten i Berlin var nærmest ikke tørt, før Füchse Berlin igen hev kuglepennen frem og bad ham underskrive en seks-årig kontrakt, der lige nu sørger for den ro og stabilitet, Mathias Gidsel sætter pris på.

Skiftet har været alt det, og lidt til, som den danske stjernespiller havde drømt om, nu hvor første sæson nærmer sig sin afslutning.

Især fordi han har fundet formlen, der mentalt holder loftet fra at brase sammen.

- Jeg har haft nogle store opture, og har også haft et par nedture, og lært en stor del af det. Jeg er nærmest blevet Mathias 2.0.

- Jeg har været 100 procent tro mod mig selv de seneste tre år. Det man ser, er hvad man får. Og jeg bliver ikke kønnere, så må man kunne lide det eller ej, siger Mathias Gidsel.

I begyndelsen af 2021 drog han til sin første slutrunde, VM i Egypten, med coronaboble og alt, hvad den slags mørke tider indebar.

Da han vendte hjem med et verdensmesterskab og en kåring som turneringens bedste spiller, var den gamle hverdag forsvundet.

- Jeg lever et helt andet liv i Berlin, så jeg tror, at dem, der kender mig, kan mærke, at jeg har ændret mig. Jeg har fået en livserfaring på tre år, som har modnet mig på godt og ondt.

- Jeg havde aldrig tænkt over, hvad det vil sige at være en offentlig figur. At blive genkendt på gaden tog hårdt på mig, især i starten. Det var en af hovedårsagerne til, at jeg skiftede til Berlin, og måske tog eksperterne lidt med bukserne nede, så jeg kunne komme til en millionby og drukne lidt i det og leve en anonym tilværelse, fordi det havde jeg brug for.

- Det har virkelig været sundt for mig, siger Mathias Gidsel.

Lige nu er håndboldstjernen samlet med det danske landshold, der i weekenden spiller en træningsturnering med spidserne fra det europæiske håndboldmonarki. Tyskland, Spanien, Sverige og Danmark.

Vil dø med skoene på

Noget, der til gengæld ikke er sundt for ham, hvis ellers man tager kikkerten frem og skuer ud i fremtiden, er måden, som han behandler sin krop, når spillet flyder.

Han er kun 24 år, så kroppen kan godt tåle de tæsk, hans alt-eller-intet spillestil fordrer, men i Tyskland har han oplevet et meget duelpræget spil med granvoksne mænd, som gør det svært at komme fra banen uden, at de fysiske beviser for slagsmålene følger med.

- I Tyskland lever de jo af at slå unge danskere halvt ihjel, så der er et helt andet fysisk pres på mig, men jeg må jo tage det som en kompliment. De vil prøve at stoppe mig, fordi jeg er dygtig.

- Det er risikofyldt, men jeg har sagt det mange gange før. Jeg vil hellere dø med skoene på, og jeg vil være tro mod det, jeg synes, er sjovt, og det jeg elsker. Jeg går aldrig på kompromis med min spillestil, men det kan godt være, at der kommer et tidspunkt, hvor jeg skal trække mig lidt, hvis jeg skal holde i ti år mere, siger Mathias Gidsel.

Ikke drevet af guld men projekter

Mathias Gidsels Wikipedia-side har allerede højdepunkter nok til at blive udgivet i tre bind, men selv om den danske stjernespiller kunne indstille karrieren i morgen med guld nok i kommodeskuffen til at klare sig gennem inflationen, så er det faktisk ikke medaljer, som driver værket hos den unge vestjyde.

- Det handler det ikke om for mig. Jeg ved godt, at jeg også forvandler mig til en psykopat-Mathias, når jeg er på banen, men det er ikke derfor, at jeg står op hver dag. Det er ikke derfor, jeg gider at træne. Det gør jeg for at have den her glæde og få de oplevelser, som jeg får i verdens bedste liga. Det er det, der driver mig, siger Mathias Gidsel.

Det betyder dog langt fra, at han i fremtiden ikke har tænkt sig at bukke sig ned og samle en guldmedalje op, hvis nu den ligger for foden af ham.

For mon ikke, at den mulighed nok skal byde sig. Både på klub- og landsholdsniveau.

- Jeg har en drøm om at veksle vores OL-sølv til guld en dag, og nu spiller jeg mange år i Berlin, og jeg elsker at gå ind i projekter. I år spiller vi med om mesterskabet.

- Det projekt med at blive tysk mester for første gang i klubbens historie, det er virkelig fedt, og det holder mig motiveret hver morgen, siger Mathias Gidsel.