Når det danske herrelandshold onsdag aften spiller EM-kvalifikationskamp mod Ukraine, så bliver det uden den faste klippe i forsvaret.
René Toft Hansen er ude med en lyskeskade, som også tidligere har drillet ham, og det tvinger håndboldherrerne til at prøve nye ting af, fortæller landstræner Nikolaj Jacobsen.
- Vi trænet på at få Alexander Lynggaard ind på René Tofts position. Tidligere er jeg ikke lykkedes med at Henrik Mølgaard og Henrik Toft til at fungere 100 procent. Så vi har brugt noget tid på at flyttet lidt rundt på dem, i håbet om at det kan være med til at give noget stabilitet, siger landstræner Nikolaj Jacobsen, som bekræfter, at Alexander Lynggaard på grund af skaden til Rene Toft Hansen skal have en større rolle mod Ukraine.
Sætter ikke barren lavere
En af de spillere som normalt står i det rød-hvide forsvar sammen René Toft Hansen, er Aalborg Håndbold-spilleren Henrik Møllgaard. Sammen med det øvrige danske forsvar har han de sidste to dage arbejdet på at finde sammen i ny konstellationer.
- René Toft Hansen var heller ikke med i sommer, da vi spillede et par kampe på Guadeloupe mod Frankrig. Så vi har prøvet lidt nye roller af, og set om vi kan dække lidt ind. Det giver lidt udfordringer, at vi alle sammen er vant til at stå ved siden af ham, og det er vi nu nødt til at mixe lidt op.
- Men vi sætter ikke barren lavere, fordi han ikke er her. Vi skal stadig ud og slå Ukraine, og det bliver svært nok.
Skal ikke stå på bar bund
Selv om landsholdet må klare sig ud den stærke Veszprém-streg imod Ukraine onsdag aften og Færøerne på lørdag, så er håbet, at det ikke også gør sig gældende til VM i januar.
- Vi ønsker altid at stille med det stærkeste hold, og en René Toft Hansen i topform er også en vigtig mand på det danske landshold, siger landstræneren.
- Vi håber alle sammen, at René (Toft Hansen, red.) når at blive klar til VM. Det er noget rod, at han har fået dette tilbagefald. Men vi er nødt til at kigge på den mulighed, at han rent faktisk ikke er her til januar, og så nytter det ikke noget, at vi står helt på bar bund til den tid, lyder det fra Henrik Møllgaard.
Det danske herrelandshold spiller EM-kvalifikationskamp onsdag klokken 21.00 i Aarhus mod Ukraine og igen på lørdag i Skjern mod Færøerne.
