VM i håndbold: Danmark i pulje med købeholdet

Danmark skal møde Qatar ved VM, hvor de rød-hvide blandt andet også skal op imod vores svenske naboer.

Mikkel Hansen og det danske landshold har fået trukket deres gruppe til VM i håndbold. (foto:Henning Bagger/Scanpix2016) (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Ved VM i januar, der afholdes i Frankrig, skal det danske håndboldlandshold møde Qatar, der under sidste slutrunde var meget upopulære med alle de mange spillere, de har købt sig til for at ændre nationalitet.

Danmark er derudover endt i gruppe med vores svenske naboer og så de tre eksotiske lande Egypten, Bahrain og Argentina.

Selvom det burde være lande, som Danmark kunne slå, så skal vi ikke længere tilbage end til sidste VM for at finde, da Danmark spillede uafgjort mod netop Argentina.

Ved den seneste VM-slutrunde røg Danmark ud i kvartfinalen, da de tabte til Spanien. Her blev Frankrig verdensmestre efter en sejr over netop Qatar i finalen.

DR deler TV-rettighederne til slutrunden med TV 2.

Her er grupperne ved slutrunden:

Gruppe A

Frankrig

Polen

Rusland

Brasilien

Japan

Norge

Gruppe B

Spanien

Slovenien

Makedonien

Island

Tunesien

Angola

Gruppe C

Tyskland

Kroatien

Hviderusland

Ungarn

Chile

Saudi Arabien

Gruppe D

Qatar

Danmark

Sverige

Egypten

Bahrain

Argentina