Når sæsonen er slut, stopper Aron Kristjansson som træner i Aalborg Håndbold. Det har været vist i et stykke tid. Men nu har den islandske håndboldtræner også fået sin fremtid på plads.
Aron Kristjansson skal fremover være landstræner i Bahrain. Det skriver Nordjyske. Dermed træder han i fodsporene fra en anden islænding; den tidligere danske landstræner, Gudmundur Gudmundsson, der også stået i spidsen for Bahrain.
Da Aron Kristjansson bekendtgjorde sit stop i Aalborg, var begrundelsen, at han ville hjem til Island og træne i en klub eller finde et landstrænerjob, der kunne give ham mere tid til at være på hjemøen.
Det er ikke første gang, at Kristjansson lægger sig i slipstrømmen på Gudmundsson. I 2012 blev Aron Kristjansson således islandsk landstræner efter netop Gudmundsson – der i dag igen er træner for Island.