Udefra lignede det lidt første skoledag efter sommerferien, selvom det - som tingene har udviklet sig de seneste måneder - efterhånden nærmer sig det modsatte.
Fnisen i krogene efterfulgt af en obligatorisk, næsten pinlig tavshed, da landstræner Jesper Jensen mandag tog ordet i plenum inden sin første fælles samling ved roret for Danmarks håndboldkvinder.
En verbal skitse over dagens program, formaninger om at passe på sig selv, og så stilhed. Altså lige indtil Rikke Poulsen listede en bemærkning ud, som fik de omkringstående spillere til at grine.
Med sine 73 A-landskampe har målvogteren for længst brudt isen rent socialt, men det var alligevel længe siden, at hun senest stod lige dér i rødt og hvidt.
Efter fire år i landsholdskulden var der endelig en landstræner i den anden ende af røret igen.
Hvad har dit forhold været til landsholdet i den periode, hvor du ikke har været med?
- Det har været utrolig hårdt ikke at kunne være en del af det, men som alt andet i livet, når man møder noget modgang, må man få det bedste ud af tingene og tænke positivt, selvom det er svært. Ellers bliver man hurtigt småskør, siger 34-årige Rikke Poulsen.
Har du undervejs tænkt, at 'det kan da godt være, at jeg har spillet min sidste kamp i rødt og hvidt'?
- Nej overhovedet ikke. Jeg er aldrig stoppet med at have ambitioner om at spille på landsholdet. Jeg er stadigvæk den samme Rikke, der står inde i målet, brænder for det og vil udleve mine drømme i nationaldragten, siger Team Esbjerg-målvogteren.
Alt skal ikke bare overstås
Der er sket meget på de fire år, både med håndboldspilleren, men også mennesket Rikke Poulsen. Hun er blandt andet blevet mor til sønnen Sylvesther.
Det gør bare noget ved perspektivet og ikke mindst proportionerne, når man møder modgang, siger Rikke Poulsen.
Hvis du har børn, ved du måske, hvad hun taler om. Hvis ikke, forstår målvogteren dig også godt. Hun har selv været på den anden side.
- Jeg kan da godt huske, da jeg var ung og mine forældre altid sagde det her med 'ingen syge, inden døde. Det skal nok gå alt sammen'. Hvor jeg dengang tænkte 'hold da kæft, er I idioter? Selvfølgelig går det ikke, hvis jeg spiller dårligt i en kamp'.
Man bliver klogere, griner Rikke Poulsen. For ja, der er også en dag i morgen, eller helt aktuelt for håndboldspilleren en dag fire år ude i fremtiden, hvor hun igen blev landsholdsaktuel. De ting har hun lært at sætte endnu mere pris på.
- Jeg tror, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at man ikke hele tiden skal have overstået noget eller sætte flueben ved 'så klarede jeg det'. Du skal turde være lige der, hvor du er - på godt og ondt - og tage det ind, siger Rikke Poulsen.
Det handler ikke om at søge modgangen, men nærmere være bevidst omkring, at den, om man vil det eller ej, altid vil være en del af livet, når man vælger en tilværelse som professionel håndboldspiller, mener Rikke Poulsen.
- Det siger jeg også nogle gange til de unge spillere. 'Husk nu, at du ikke kun lærer af de ting, du gør godt. Det er oftest det, der går galt, du lærer mest af'.
- Ens alder og erfaringer gør, at man fylder ting i rygsækken. Så kan man stoppe op og tænke 'var det overhovedet det værste, der kunne ske? Nå nej, jeg har prøvet det, der var værre'.