- Velkommen. Træd nærmere ind på mit kontor.

Det velkendte smil lyser op i det dunkle lokale i restaurant Latinerly i centrum af Viborg. Humoren har Ulrik Wilbek stadig i behold. Han peger op på et skilt, der overvåger det lille hjørne i restauranten:

”Wilbek’s Kontor”, står der på skiltet, mens der på modsatte side hænger billeder og karikaturer af den tidligere toptræner i aktion. Jo, Ulrik Wilbek har fået sit eget lille hjørne på restauranten.

Nu trækker den ølklub, han stiftede for nogle år siden, også over 100 mennesker hver fredag, hvor Wilbek præsenterer fem nye øl hver gang og fortæller ”røverhistorier” om dem.

Han har fået mere tid til at planlægge øl-møderne, som han afholder midt imellem sit politiske arbejde i lokalområdet frem mod kommunalvalget næste år, hvor han forsøger at blive borgmester i Viborg.

Vil ikke skjule sig

Det dramatiske exit som Dansk Håndbold Forbunds sportschef efter OL-guldet i Rio oven på beskyldninger om illoyalitet over for træner Gudmundur Gudmundsson, som han angiveligt skulle have forsøgt fyret under OL, har givet ham mere tid end normalt.

Dén eller de konkrete episoder vil han ikke tale om.

Men Wilbek vil gerne dele sine tanker om sine følelser i tiden efter, hvordan han er kommet videre, om dansk håndbold og om dansk idræt generelt.

Og vigtigst af alt, Ulrik Wilbek vil ikke skjule sig.

- For mig er det vigtigt, at folk ikke oplever, at nu skred Ulrik bare, og så interesserer han sig ikke for håndbold mere. Det ville være latterligt kunstigt. Jeg interesserer mig lige så meget for håndbold, som jeg altid har gjort, og jeg ønsker det bedste for håndbolden, hvilket er netop årsagen til, at jeg trak mig, siger Wilbek.

Han har påtaget sig opgaver, når spillere eller klubber fra diverse sportsgrene har ringet til ham. For Ulrik Wilbek savner at arbejde; et savn, der i en periode været knugende.

- I starten er det dejligt at have tid. Så fik jeg sindssygt dårlig samvittighed over, at jeg ikke havde noget at lave, men der var jo ikke noget at have dårlig samvittighed over, for der var ingen opgaver, siger han.

- Men nu synes jeg da, at dagene bliver ret lange, så når nogen har ringet og spurgt, om jeg ville hjælpe dem med rådgivning eller mentor-samarbejde, har jeg gjort det, siger Wilbek.

- Jeg er ikke rastløs, men jeg har svært ved at leve med ikke at have opgaver. For det er dét, der giver mening i livet, at have opgaver og at kunne bidrage med noget, siger Wilbek.

Savner du at være en del af håndbolden?

- Savner det? Det er sgu et svært spørgsmål. Jeg skal vænne mig til, at jeg ikke skal forholde mig til kampe, trænere eller spillere, siger han.

- Så det er et både-og-svar. Jeg savner at lave noget, men ikke nødvendigvis lige dét, jeg kommer fra, for det var jeg også på vej udad. Og jeg savner ikke træner-delen én eneste millimeter.

Har været svært

Det er svært at slippe godt 30 år i håndboldens tjeneste. Også selv om det endte i slutningen af august efter uro omkring hans rolle under OL. 30 år, hvor han har stået solidt, bygget op af de medalje-succeser, der i sidste ende udgjorde myten Ulrik Wilbek.

Det fik en ende i slutningen af august grundet omstændigheder, der har taget hårdt på Wilbek.

- Det har været svært. Jeg har været i håndbold i 30 år, og det jeg har været stolt og glad for. Men denne svære tid har også været lærerig. Man har jo også lært, hvem der er ens venner, siger Ulrik Wilbek og uddyber:

- Der er jo utrolig mange mennesker, som jeg måske ikke har oplevet som venner, men som bekendte, der har sagt til mig, at de ikke tror på mediernes udlægning, og at de gerne vil takke mig for min tid i håndbold.

- Så er der også nogen, der glemmer at gøre det, og det kan så undre mig, siger Wilbek og fortæller om den svære tid, der kom efter.

- Jeg skal da være ærlig at sige, at jeg eksempelvis nogle dage har sagt til mine to drenge, at I skal vide, at nu er jeg fandme ked af det. Derfor er jeg ikke så snakkesalig, som jeg plejer at være, og så bliver der taget hensyn til mig. Mange har kunnet mærke, at jeg var meget ked af det, var langt nede og ikke mig selv. Og ja, det har jeg virkelig været, siger han.

Har været ubehageligt

- Det har været meget ubehageligt. Meget ubehagelig, også fordi der medfølgende kommer alle disse konspirationsteorier, hvor man tænker: ”I er jo slet ikke med på, hvad der foregår.” Folk udefra, der lige skal lægge ved til bålet, siger Wilbek, der understreger, at han i dag rent mentalt er kommet videre.

- Jeg har det godt i dag. Jeg er handlekraftig igen. Jeg er jo næsten altid et positivt menneske, som forsøger at få det bedste ud af tingene og prøver at have en retorik, der gør, at tingene bliver talt op i stedet for at blive talt ned.

- Derfor er det måske endnu sværere for mig at forstå, at jeg skal tales meget ned. Det har også noget med respekt at gøre.

Hvad mener du med respekt?

- Jeg bliver ked af, når folk går efter manden i stedet for bolden. Jeg bliver sur over, når nogen siger, jamen, han ville bare selv ned på bænken igen. For så er de bare så langt væk fra, hvad der foregår, så det slet ikke kan beskrives. Dels kunne jeg ikke komme på bænken, for jeg var ikke skrevet på, og dels ønskede jeg det ikke, siger han.

- Det, der har gjort mest ondt på mig, er, at der ikke har været noget, jeg kunne forholde mig til. Det har jo været anonyme kilder, som et givent medie påstod, de havde sandheden fra. Og så kan jeg jo sige, at det er helt forkert, at I kender ikke konteksten, I ved ikke, hvordan det foregik, og I har ikke styr på fakta, siger Wilbek.

Chokerende fredag

Wilbek vil som nævnt ikke ind i OL-sagen konkret, men han lægger vægt på, at han ikke blandede sig i det sportslige. Og han erkender, at han har blandet sig i andre ting.

- Spillerne og jeg var totalt chokerede den fredag, da vi bliver ringet op. Alle syntes, at vi havde fået det optimale ud af OL, vi havde jo vundet guld, siger han.

- Spillerne var mere glade, da de havde vundet semifinalen, for da de havde vundet finalen, troede de nærmest ikke på det, fordi der undervejs havde været nogle bump, eksempelvis, da vi havde spillet dårligt mod Kroatien, hvor folk sad og tænkte, hvad gør vi nu?

- Men jeg har ikke på et eneste tidspunkt blandet mig i det sportslige. Vi havde tre mand ansat til at køre det sportslige, og de gjorde det fantastisk alle tre.

- Vores assistent-trænere har virkelig været gode til at supplere Gudmundur, så jeg blandede mig overhovedet ikke det sportslige, men der er mange, der mener, at det netop var dét, jeg gjorde, siger han.

- Men jeg har blandet mig i nogle andre ting, meget stille og roligt, hvor jeg har sagt, om vi ikke skulle prøve noget osv., primært selvfølgelig efter opfordringer og henvendelser jeg får, for det er mig, der er sportschef, siger Wilbek, som ikke vil uddybe, hvad han har bidraget med.

- I forhold til at gå efter manden og ikke bolden, så sagde eksempelvis Lasse Boesen (sportschef i KIF Kolding, red.) i går (onsdag, red.), at nu har han forlangt af sin træner, at han lægger en anden taktik. Tænk, hvis jeg havde sagt dét, hold da kæft! Det er derfor, jeg synes, man går efter manden og ikke bolden.

Hvorfor ikke bare sige sandheden om, hvad der foregik?

- Du kan ikke sige sandheden. Det vil altid være sådan, at hvis man siger det, man selv synes, at man har oplevet, så vil der være andre, der bliver udstillet. Og det har jeg ingen intentioner om, siger Wilbek.

Får vi sandheden at vide en dag?

- Sandheden får vi aldrig at vide, for sandheden er altid subjektiv. Men der vil måske være nogen, der på et tidspunkt vil være i stand til at nuancere situationen. Det bliver ikke mig.

Det forstår jeg stadig ikke. Hvorfor bliver det ikke dig?

- Det gør det ikke, fordi mit job som chef er, at det er mig, der tager tæskene, hvis de kommer. Og det har jeg skullet gøre i denne sag. Det har været ubehageligt, og jeg synes, at det har været uretfærdigt. Men sådan er det, og jeg skal ikke give sorteper videre til nogen: Det er mig, der er chefen her.

Når du gik på den måde, får man det indtryk, at der var noget om sagen? Hvis ikke du gjorde noget galt, hvorfor blev du så ikke?

- Jeg stoppede for håndboldens skyld. At fortsætte i de resterende ni måneder ville ikke have gjort noget godt for nogen, siger han og fortsætter:

- Vi kunne ikke få det bedste ud af det, hvis der hele tiden skulle køres historier om, hvorvidt der mon var et modsætningsforhold internt mellem nogen i forbundet og omkring en forlængelse af kontrakten med landstræneren osv. Og så var jeg også så skuffet over udlægningen, at jeg ikke kunne arbejde videre i det.

Dyrkede ledelse

Du har beskæftiget dig meget med ledelse. Men var det egentlig ikke netop din ledelsesevner, der svigtede ved OL?

- Jeg synes jo – og det er der også folk i DHF, der synes – at jeg netop dyrkede ledelse. Jeg har gjort dét, som, jeg synes, var det rigtige på det tidspunkt, og hvis man lader være med at handle og bare lader stå til, så er du ikke en leder.

- Jeg gjorde det rigtige. Når man er til et OL, handler det om at forsøge at vinde guld. Det gjorde vi, siger Wilbek.

Og det gjorde I som følge af dine ændringer?

- Det vil jeg ikke kommentere på.

Er du kommet i tvivl om dine evner som leder?

- Man mister altid sin selvtillid, når man bliver hårdt kritiseret. Men der er ikke en eneste, der har sagt, at det var forkert, dét, jeg gjorde. Det er anonyme mennesker, der har sagt nogle andre ting.

- Ting, hvor man tænker, om det er noget, man har fundet på? Det var også derfor, jeg stoppede; jeg tænkte, at dette er så umuligt at kæmpe imod, siger han.

- Hvis der så bare var én, der ville træde frem for at sige, at det skulle han ikke have gjort. Men jeg tror slet ikke, at der er nogen, der synes, at jeg ikke skulle have gjort de ting, jeg gjorde. Jeg tror bare, at der er sluppet noget ud, der blev lavet en vinkel på det, og så brød det hele løs.

Tænker du på, at dit eftermæle har lidt skade af sagen?

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke tænkte på mit eftermæle, men til gengæld er det ikke sådan, at jeg nu tænker, at mit eftermæle er ødelagt.

- For jeg ved også godt, at jo mere samfundet udvikler sig, og jo mere, man er på alle mulige medier, så glemmer folk i løbet af en uge. Og så gætter jeg på, at der også kommer andre historier frem, der vil klarlægge, hvad der foregik.

Du har engang udtalt, at ”jeg forsøger virkelig at undgå at blive en myte”? Blev du fældet af din egen myte? Har du fyldt for meget?

- På forsiden af BT stod der jo: ”Wilbek: Manden bag myten.” Men det skal jeg ikke kunne sige. Det er ikke noget, jeg har forsøgt på. Men det er klart, at – som det er blevet fortalt mig – jeg fylder meget, når jeg kommer ind i et rum, men det tænker jeg jo ikke over.

https://twitter.com/btdk/status/772000354661650432

- Jeg synes jo selv, at jeg jo bare et ganske almindeligt menneske, men jeg har nogle holdninger, og så træffer jeg beslutninger, for vi skal videre, og bliver de beslutninger ikke truffet, kommer vi aldrig videre. Det er ledelse. Og dét kan nogle gange kan være upopulært. Men det drama, det er blevet gjort til, har jo slet ikke været der.

Hvorfor skulle det egentlig ende sådan her?

- Det har jeg ingen forståelse for. Vi havde opnået noget fantastisk sammen, vi havde fået tingene til at fungere sammen, og jeg havde såmænd ikke haft den store indflydelse på det. Og pludselig bryder helvede løs. Det kan jeg simpelthen ikke forklare.

Unuancerede medier

En øl kommer på bordet på restauranten. En ’Christmas Brew’ fra Fur Bryghus, og den skal ikke drikkes, men det er den næste øl, Wilbek skal præsentere for sine øl-disciple dagen efter interviewet og derfor forberede sig på.

En opgave, han går til med samme engagement, som han er gået til håndbold-opgaverne.

Og som han går til opgaven med at blive valgt som borgmester i Viborg. Den opgave har han stadig mod på, også i forhold til de medier, han tidligere har kritiseret.

- Jeg synes, at nogle medier er blevet meget personlige. Det har Klavs Bruun Jørgensen og andre været udsat for. Og så har vi i Danmark den specielle ting med, at det ikke må godt for nogen, siger han.

- Den måde, vi eksempelvis blev behandlet på, efter vi havde tabt finalen ved VM i Spanien i 2013, var aldrig sket i Norge, fik jeg at vide af en norsk kollega, siger Wilbek.

- Hastigheden i medierne gør, at nuancerne forsvinder. Men dér, hvor man tvivler, er jo også dér, hvor man skal gå efter bolden og ikke manden. Det gælder både i sportens verden og i den politiske, siger Ulrik Wilbek.

LÆS DEL 2 AF INTERVIEWET MED ULRIK WILBEK I MORGEN TIRSDAG, HVOR HAN FORTÆLLER OM SIN FREMTID, OM LUKRATIVE TILBUD, OM DANSK HÅNDBOLD OG OM DANSK IDRÆT.