Vi er stolte verdensmestre - men børn og unge flygter fra håndbolden

På trods af stor sportslig succes og popularitet hos den almene dansker, så oplever håndbold et tilbagefald i medlemstal hos den yngre generation.

Mikkel Hansen og resten af herrelandsholdet jubler over VM-triumfen i januar. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

2,74 millioner.

Så mange danskere tunede ind, da de danske håndboldherrer triumferede i VM-finalen mod Norge i januar og kunne kalde sig verdens bedste håndboldnation. Og overordnet set var slutrunden herhjemme en kæmpe succes målt på seere, tilskuere og interesse.

Derfor går man ikke helt galt i byen, hvis man pointerer, at Danmark er og bliver en håndbold-gal nation. Eller hvad?

Det viser sig, at det er en sandhed med modifikationer.

Kæmpe medlemsfrafald

For selvom mange drenge og piger måske dagdrømmer om at brillere i angrebet som Mikkel Hansen eller være en levende mur som Niklas Landin, så er der færre og færre af dem, der spiller håndbold til dagligt.

Tal fra Danmarks Idrætsforbund viser, at Dansk Håndbold Forbund mister medlemmer år efter år – også hos de unge, der skal præge fremtidens ligaer og landshold.

I perioden fra 2006 til 2017 sagde lidt over 15.000 børn og unge under 24 år farvel til hopskud og harpiks. Størst er frafaldet hos unge piger mellem 13-18 år, hvor 30 procent de seneste 11 år har nedprioriteret håndbolden.

Udviklingen overrasker ikke forskningsleder på Idrættens Analyseinstitut, Maja Pilgaard, der er ansvarlig for analyser om danskernes idrætsvaner.

Andre idrætsgrene stormer frem

Det er ifølge hende en generel tendens hos børn og unge i dag, at de bliver mindre aktive. Især har de etablerede foreningsaktiviteter som håndbold svært ved at fastholde nutidens unge, der søger fleksible muligheder i deres travle hverdag.

- Håndbold er udfordret af andre idrætsaktiviteter. Aktiviteter, der passer bedre ind de unges liv og ikke er så fastlåste. Fitness er blandt andet noget af det, som er blevet meget populært hos den nye generation. Det er mere løst, og der er forskellige muligheder for at dyrke det. De bliver yngre og yngre, når de begynder at dyrke fitness.

- Nogle af de aktiviteter appellerer også mere til, at man kan poste noget på de sociale medier, som har en stor betydning, forklarer hun.

Den teori støtter Maja Pilgaards kollega Rasmus Storm, der også forsker i eliteidræt på Idrættens Analyseinstitut.

- De unge har i dag et ekstra lag i deres almindelige liv med de sociale medier. Det er en helt anden verden, som betyder ekstremt meget for de unge. Det stjæler tid, som kunne være anvendt på andre måder. Derfor bliver det mindre naturligt at vænne sig mod mere traditionelle organiseringsformer som idrætslivet.

- Det passer de unge bedre at dyrke individuelle sportsgrene, da det er mere fleksibelt, men passer også ind i den sociale medie-verden, hvor kropsdyrkelsen er vigtig. Idræt er generelt blevet mere individualiseret, og det går udover en sportsgren som håndbold, siger han.

Fodbold oplever ikke nedgang

Og det er især håndbold, der lider af den nye virkelighed. For kigger man nærmere på Danmarks Idrætsforbunds tal for fodbold, er historien ikke den samme. Tværtimod.

I samme 11-årige periode oplevede Dansk Boldspil-Union en fremgang i medlemstallene for børn og unge under 24 år med cirka 21.000 nye medlemmer. Især børn under 12 år strømmede til fodboldbanerne, hvor DBU oplevede en fremgang på otte procent.

Fodbold oplever ikke samme medlemsfald blandt unge. Ifølge forskeren kan det skyldes, at sportsgrenen har udviklet sig - blandt andet med streetfodbold. (Foto: © Morten Germund, Scanpix)

Men fodbolden har også formået at forblive populært og brande sig selv med nye muligheder og koncepter, fortæller Maja Pilgaard. Blandt andet med streetfodbold, kundskaber i jonglering og et øget fokus på pigespillere.

- Jeg vil tro, at børn og unge ikke synes, håndbold er så sejt. Hvor street er det lige? Og i forhold til fodbold er håndbold ikke så ligetil, at man kan spille det ude i skolegården. Det er en sportsgren, der har haft sin storhedstid og er en smule gammeldags. Den har brug for at genopfinde sig selv, siger hun.

DHF anerkender problem

En problemstilling som Dansk Håndbold Forbund fuldt ud anerkender. Den dårlige udvikling har også været tydeligt hos forbundet og direktør, Morten Stig Christensen, der har været den øverste chef siden 2007.

- Jeg bliver forskrækket, når jeg ser de tal år efter år. Og jeg kendte godt til problemstillingen, allerede før jeg startede i jobbet som DHF-direktør. Medlemsflugten har været træls. Alt i alt har vi mistet cirka 2000 medlemmer hvert år de seneste 10-15 år. Og som tallene viser, er det også blandt børn og unge.

- Ved første øjekast bliver du måske ikke bange for det, når du er i et stort forbund med over 100.000 medlemmer. Men hvis du ganger det op med 15, så er det et problem, som man ikke kan eller skal lukke øjnene for. Vi må erkende, at det traditionelle foreningsliv, som vi kender det, i den grad er udfordret