Hektisk afslutning sender Island og Gudmundsson videre til mellemrunden

Den tidligere danske landstræner Gudmundur Gudmundsson og Islands landshold sikrede sig torsdag en billet til mellemrunden.

Island havde fået en hård gruppe ved VM-slutrunden, men torsdag levede de op til VM-forhåbningen med Gudmundur Gudmundsson på posten ved at spille sig videre til mellemrunden.

Det skete efter en hektisk afslutning mod Makedonien, hvor de to lande fulgtes ad gennem hele kampen. Islands Arnor Gunnarsson scorede ti gange og var også manden med det afgørende mål til resultatet 24-22.

I mellemrunden kommer Island til at stå over for Frankrig, Tyskland og Brasilien.