Mikkel Hansen erkender, at han skulle ageret klogere, men han forstår ikke, hvor Bahrains spillere skulle flyve sådan, da han skubbede dem. Det virkede som en overreaktion fra deres side.
- Der er to mand, som hænger på mig. Så prøver jeg at komme fri. De spiller selvfølgelig på den, og jeg skal måske være lidt klogere i forhold til det. Men det er vildt at give et rødt kort ud fra det, fordi så burde der være mange røde kort, forklarer Mikkel Hansen kort efter kampen.
- Jeg vil gerne lige se det på video, men jeg synes i hvert fald ikke, at det var så slemt, at de skulle flyve ned. Sådan er det jo at spille mod dem, siger den danske verdensstjerne.
Efter Mikkel Hansens røde kort faldt Danmark lidt sammen, og Bahrain kom helt op på 23-24, men til sidst fik danskerne den afgørende afstand, der sikrede en pligtsejr på 30-26.
- De spiller nogenlunde, og hele kampen får de også lov til at spille i et minut i hvert eneste angreb. Det er nogle gange svært at spille imod. I dag fungerer vores forsvar ikke, og vi brænder måske lidt for meget, men vi vandt, og det er det, som betyder noget.
Danmark møder Qatar på fredag i den sidste gruppekamp. Den kan ses på DR1 fra klokken 20.30.