Humøret var helt i bund, da de danske håndboldherrer efter chok-nederlaget mod Ungarn ved VM i Frankrig. Ungarerne førte an i hele kampen, hvor Danmark aldrig fandt rytmen.
Jesper Nøddesbo mener ikke, Danmark kom på banen med den rigtige indstilling.
- Jeg er ekstremt skuffet lige nu. Vi møder et hold i dag, som spillede bedre end os. Og som ville det mere end os. Når indstillingen ikke er der, så kommer vi til kort i dag, siger stregspilleren, der dog ikke vil forklejne Ungarns sejr.
Danmark tabte 27-25 til et solidt mandskab.
- Vi bliver nødt til at holde fast i, at Ungarn er et vanvittigt stærkt hold. De spiller vores forsvar rigtig godt med deres playmaker. Vi forsøger nogle taktiske ting, der lykkedes i perioder, men så tager de teten og så hænger vi bagefter hele kampen.
Ungarn møder i VM-kvartfinalen Norge tirsdag-