OVERBLIK Ingen hjælp fra Sverige: Danmark skal have point for at nå semifinalen

Norge slog mandag aften Sverige, og derfor skal Danmark ud at klare tingene selv.

Semifinalepladsen er ikke langt væk for Danmark, men det er stadig muligt at snuble på vejen. (Foto: © Åserud, Scanpix)

Det danske håndboldtog buldrer videre ved VM i Danmark og Tyskland. Og med den fart, de danske håndboldherrer har på, så ser mulighederne for en semifinaleplads ganske fornuftige ud.

Avancement fra mellemgruppen kunne allerede være sikret for Danmark inden kampen mod Egypten mandag aften, men den plan forpurrede Norge ved at slå Sverige 30-27.

I det følgende forudsætter vi, at Norge slår Ungarn i deres sidste kamp.

Danmark er semifinaleklar, hvis de slår Egypten og...:

• Danmark vinder, spiller uafgjort eller taber med maksimalt fire mål i den sidste mellemrundekamp mod Sverige.

• Danmark er også videre til semifinalen med et nederlag på fem mål til Sverige i sidste mellemrundekamp, hvis bare danskerne formår at score minimum 27 mål selv.

Danmark er semifinaleklar, hvis de taber eller spiller uafgjort mod Egypten og...:

• Vinder eller spiller uafgjort mod Sverige

Danmark er færdige ved VM, hvis:

• Sverige på onsdag slår Danmark med med seks mål eller mere.

• Norge slår Ungarn, og Danmark taber til både Egypten og Sverige.

Mål kan blive afgørende

Der er dog også det scenarie, hvor det hele kan blive afgjort på holdenes målscore i mellemrunden.

Hvis Danmark på onsdag taber med præcis 31-26 til Sverige, vil vores blå-gule naboer være klar til semifinalen. Derudover vil Norge og Danmark ende fuldstændig lige på point og indbyrdes målscore. I det tilfælde vil den samlede målscore fra mellemrunden tælle, og her er Danmark inden kampen mod Egypten otte mål bedre end Norge.