VIDEO Gudmundsson: Vi er sultne efter mere guld

Gudmundur Gudmundsson lægger ikke skjul på, at sulten skal nok være der efter at vinde mere guld.

Gudmundur Gudmundsson og Mikkel Hansen er på jagt efter nye triumfer, når VM i Frankrig begynder i januar.

Endelig lykkedes det. Efter mange år, hvor det har været umuligt at slå franskmændene, lykkedes det Danmark at hente OL-guldet hjem i sommer. Det betyder dog ikke, at håndboldherrerne er mætte.

- Vi har vundet guld, så vi må også være sultne efter at gøre det igen. Jeg synes, at OL har givet os selvtillid og tro på, at vi kan gøre noget ekstraordinært, siger Gudmundur Gudmundsson.

I kraft af det ikke rigtig var lykkedes Danmark at hente en stor titel over en længere periode, var de rød-hvide også en smule undertippede ved OL. Ved VM i Frankrig i januar er det dog noget helt andet.

- For mange er vi favoritter til VM-guldet. Selvfølgelig bliver forventningerne endnu større, men det må vi også acceptere, og det er bare dejligt, siger landstræneren.

VM-turneringen starter for Danmark den 13. januar, når de møder Argentina. Udover sydamerikanerne er Danmark i gruppe med Qatar, Sverige, Egypten og Bahrain.