Forventningerne var skruet op til en tysk sejr, men i slutfasen gik det galt i et dramatisk opgør mellem Tyskland og Rusland ved VM i håndbold.
Efter en føring på fire mål i løbet af anden halvleg blev et ellers lige opgør særdeles spændende i slutfasen, hvor Tyskland satte en føring over styr.
Efter en kæmpe tysk fejl i slutfasen af opgøret erobrede Dmitrii Zhitnikov bolden og spadserede ned og udlignede til 21-21 med et minut igen.
Med 22 sekunder igen var tyskerne foran 22-21, og Tyskland formåede ikke at udnytte sit sidste angreb og måtte skuffende gå fra banen med uafgjort.
Dermed har tyskerne fem point på førstepladsen i gruppe A og har stadig kurs mod mellemrunden med to gruppekampe igen.
Rusland har fire point for en kamp mere end Frankrig, der også har fire point.
gruppe B bragede Kroatien og Makedonien sammen, og her gik kroaterne til pause foran 16-11.
Kroatien vandt kampen ganske suverænt med 31-22, og med seks point på førstepladsen og sejre over Island og Japan er Kroatien klar til mellemrunden.
/ritzau/