VIDEO Sådan skal det gøres! Norge tørrer gulv med Danmarks banemænd

Norge var ikke på et eneste tidspunkt bagud mod Ungarn i VM-kvartfinalen.

Norge kunne det, Danmark ikke formåede. At slå Ungarn. Slå dem eftertrykkeligt endda.

Nordmændene fik hurtigt skabt et hul på fem mål, og den føring slap de aldrig. De tørrede nærmest gulv med ungarerne og vandt VM-kvartfinalen med 31-27.

Undervejs blev der også plads til flere lækre detaljer. Som målet til 6-1, hvor Kristian Bjørnson får en fremragende kig-væk-indspilning fra Sander Sagosen, hvorefter han drejer rundt om sig selv og kyler bolden i mål.

En anden detalje er Roland Mikler, der i Ungarns mål også stod i vejen for meget fra de danske skytter, som får sit venstreben op i anden sals højde og redder en oplagt chance til Magnus Jøndal. I den anden ende disker Torbjørn Bergerud op med en vigtig redning med to mand i undertal.

I alt har vi samlet fire fede detaljer fra kampen, som du kan se i videoen over artiklen.