Der er lagt op til en kæmpe håndboldfest, når de danske kvinder på lørdag åbner VM i Herning mod Japan.
Forventningerne er store til de danske kvinder, og med et talstærkt publikum i ryggen er der stort pres på landstræner Klavs Bruun Jørgensen og det danske mandskab.
Indtil videre har Klavs Bruun Jørgensen sat navne på 15 af de i alt 16 spillere, som indleder VM i weekenden, men der er stadig en enkelt plads åben.
Det skyldes, at højrefløjen Anne Mette Pedersen har haft skadesproblemer de sidste uger, og det er derfor tvivlsomt, hvilken forfatning hun eventuelt ville stille op i. DR Sportens ekspertkommentator Lars Krogh Jeppesen nævner højrefløjen Simone Böhme og venstrebacken Anna Sophie Okkels som alternativer.
Men hvem synes du, Klavs Bruun Jørgensen skal udtage? Deltag i debatten nedenfor.