Der var ganske enkelt klasseforskel.
Brasilien var Congo overlegne i alle håndboldspillets facetter og vandt med 15 kasser. 26-11 endte det i brasiliansk favør, som især havde godt styr på kontrafasen.
Ni gange løb brasilianerne fra det afrikanske mandskab i kontraangreb, som endte i mål.
Dermed fik Brasilien sin første sejr ved VM, efter holdet i første kamp måtte nøjes med et enkelt point mod Sydkora.