VIDEO Første dansker er i VM-semifinalen

Kim Rasmussens polske hold overraskede igen og slog Rusland i kvartfinalen.

Den danske træner Kim Rasmussen har skabt en ny håndboldoverraskelse med sit upåagtede polske landshold.

For andet VM i træk er Polen klar til semifinalen, efter at polakkerne besejrede Rusland med 21-20 efter en gyserkamp i Herning.

Polen møder nu Holland i en semifinale, der nok ikke var mange, der havde gættet på forhånd, mens Rusland må nøjes med at spille om 5.- til 8. pladsen.

Polakkerne er ikke kommet så langt ved at spille poleret håndbold, men man må give Kim Rasmussens tropper, at de kæmper med alt, hvad de har.

Det var sådan, holdet tog en choksejr over Ungarn i mandags, og det var også på den måde, de rystede russerne i Boxen.

I 1/8-finalen overraskede Polen også ved at slå Ungarn, og nu kan Kim Rasmussen og holdet se frem til en semifinale mod Holland på fredag.

Herunder kan du se et sammendrag af kampen.

/ritzau/