Kari Grimsbø.
Hvis du ikke kendte det navn inden VM-finalen i håndbold, så kender du det nok nu. Eller også kan du lære det at kende i videoen herover.
Den norske målvogter stod nemlig en helt suveræn første halvleg, der reelt set afgjorde VM-finalen mellem Norge og Holland.
Grimsbøs mange redninger udgjorde fundamentet for det som altid effektive norske angrebsspil. Og derfor gik nordmændene til pause med en føring på 20-9.
Den føring forsvarede nordmændene i kampens sidste halvdel, så de med cifrene 31-23 kan kalde sig verdensmestre for tredje gang.