Var der sat en mur op mellem de danske stænger, eller var det bare Althea Reinhardt, der parerede nærmest alt, der kom hendes vej mod det tyske landshold?
Den danske målvogters redningsprocent var på svimlende 63 ved pausen i gruppefinalen mod Tyskland. Smag lige på den. 63.
Føringen på 13-8 ved pausen kunne nok også have været væsentligt større, hvis ikke offensiven havde været en anelse uskarp.
I anden halvleg fortsatte det danske plankeværk i målet med at levere redninger på stribe, og hun endte også på hele 22 redninger, hvilket gav hende en redningsprocent på 62. Ganske enkelt imponerende, må man sige.
Danmark endte med at vinde med 32-16 over Tyskland.
Næste kamp for Danmark er kvartfinalen mod Brasilien på tirsdag.
Du kan se et par af danskerens bedste redninger i videoen i toppen af artiklen.