Og sådan siger man farvel til Malmø.

Håndboldherrerne flåede i gearstangen, vandt 30-25 over Egypten og gasser op på det helt rigtige tidspunkt med en VM-kvartfinale mod Ungarn på onsdag i Stockholm.

Efter fem aftenener, hvor en propfyldt arena havde badet danskerne i kærlighed, betalte Nikolaj Jacobsens tropper tilbage, som de nu kan, og vandt mellemrunden.

Også et lille statement til de nationer, der gik og troede, at de forsvarende verdensmestre - midt i alle succeserne - havde lullet sig selv i søvn.

Sejrens vigtighed er ikke til at tage fejl af. Førstepladsen betyder altså ungarere og ikke svenskere på den anden side af midterlinjen om to dage. En verden til forskel.

Lige siden Danmark og Egypten ved VM for to år siden satte nål mod hud og gav os alle en tatovering for tid og evighed, har de her dueller haft dét ekstra.

Behovet for en peptalk fra landstræneren virkede minimal, og udtrykket sagde da også det hele. Her kom Danmark, verdensmestrene, med lommerne fulde af budskaber og serverede i øjeblikke det bedste offensive spil hidtil ved VM.

Gidsel, hvad skal man efterhånden sige?, med et raid gennem egypternes midterakse. Ude af balance kastede han denne her bagom ryggen og i nettet:

Modsat trak Niklas Landin i snoren, sprællede, smed benet helt op til øreflippen og reddede en fri Yehia Elderaa. Én af otte i den første halvleg, han lukkede på 40 i redningsprocent. Mageløst.

Foran kaptajnen knoklede Magnus Saugstrup rundt, nærmest for to, og fik sammen med Henrik Møllgaard etableret den tæthed, forsvaret har savnet.

Finaleuge og finaleniveau. Timingen til et 12-tal.

Og når Mikkel Hansen, mens torpedoerne Gidsel og Pytlick fløj rundt, lige listede den ind til en fri Saugstrup, 5-2, kunne taget være lettet på Malmø Arena. Det samme gjorde sig gældende til synet af Rasmus Lauges første aktioner ved VM.

Der uddeles ingen forlommer heromkring, men man undede virkelig Lauge de minutter.

Samme smil spredte sig, da Mathias Gidsel, som har passet sin styrketræning og lagt meter på langskuddet, tyrede 15-7-føringen ind.

Jo, jo, så faldt kadencen en smule op til pausen, men 17-12-cifrene var mere overbevisende, end de lyder.

Pytlick fyrede den af - igen

Der er flere interessante ting i gang på det danske landshold lige nu. Unge stjerneskud, der allerede, bedømt på navneopråbene, har brændt sig fast i folkets bevidsthed.

Simon Pytlick, dagens helt store åbenbaring, igen, igen. Fortjent kåret til kampens spiller, nok mest presset af en sprudlende Niklas Landin.

Men Mikkel Hansens nye, halve playmakerrolle er ligeledes noget, Nikolaj Jacobsen ved lejlighed kan få en highfive for. Alderen indhenter alle, også manden med pandebåndet, men overblikket er stadigvæk exceptionelt.

Det pynter, når han folder sig ud som primus motor i offensiven en mandag aften i Malmø.

En af historierne op til VM-mellemrundens sidste opgør var højreback Niclas Kirkeløkke, der - hu-hej - blev hentet til Sverige i går. Den beslutning solgte Nikolaj Jacobsen primært på de devensive kvaliteter.

Han fik da også minutter, Kirkeløkke. I begge ender af banen.

Omstændighederne taget i betragtning var det ganske glimrende, hvad han bød ind med. Især riposten på egen afbrænder, som skubbede danskerne foran 22-14, viste vilje.

Midt i storspillet var det dog angstfremkaldende at se Henrik Møllgaard humpe fra banen for anden gang ved denne slutrunde. Om det var anklen igen, var svært at se. Ondt gjorde det i hvert fald.

Mon ikke, at det går, tænkte man, mens Simon Pytlick hældte målene i nettet og sendte danskerne mod Stockholm og VM-kvartfinalen.