Festen begyndte allerede i omklædningsrummet, fortsatte på hotellet og var nærmest ikke slut, da håndboldherrerne mandag morgen skulle rejse hjem fra deres guldtogt ved VM i Egypten.
Ifølge landsholdets unge komet Mathias Gidsel, var Mikkel Hansen god til at holde unge vågne.
- Det var sgu en hård omgang, lød det fra det nye stjerneskud, inden han og holdkammeraterne kunne se en træt Mikkel Hansen traske ind i den forkerte bus.
Heldigvis blev Mikkel Hansen hurtigt indfanget, og landsholdet er nu på vej til København.
Du kan se deres ankomst i Københavns Lufthavn direkte på DR1 fra klokken 15.30.