Så du de fikse portugisiske detaljer? Det gjorde svenskerne ikke

Portugals Rui Silva diskede op med en flot detalje, da Portugal søndag tabte til Sverige ved VM i håndbold.

De skulle bare have brugt et enkelt point, men selvom Portugal længe spillede strålende mod Sverige, endte holdet alligevel med at tabe med 32-20 til Sverige i søndagens VM-opgør.

Undervejs spillede de portugisiske håndboldherrer ellers fremragende, og holdet gik da også til pause med en føring på et enkelt mål.

Portugals sprudlende spillelyst blev bedst indkapslet i et angreb efter 11 minutter.

Først spillede Fransisco Costa bolden op til Rui Silva med en fræk kig-væk-aflevering, inden Rui Silva drev gæk med hele det svenske forsvar og sendte en knivskarp aflevering ind i hænderne på den store stregspiller Victor Iturriza, uden det svenske forsvar nåede at ænse, hvad der foregik omkring dem.

Selvom stregspilleren afsluttede det flotte angreb med en fornem scoring, rakte Portugals underholdende håndbold ikke til andet end et nederlag mod værterne fra Sverige.

Det betyder, at Portugal er ude af VM, mens Sverige og Ungarn går videre fra pulje 2.

Se det flotte mål i videoen i toppen af artiklen.