Normalt består en ishockeykamp af tre perioder.

I går nåede danske Nicoline Jensen og holdkammeraterne fra HV71 at tage hul på sjette, da de spillede kvartfinale mod Modo.

Efter seks minutter af sjette periode, eller 106 minutters aktiv ishockey, scorede danskerens holdkammerat Elin Svensson til 3-2, der betød, at de udmattede spillere kunne forlade isen efter mere end fire timer.

De 106 spilminutter er ny rekord for længste kamp i den bedste kvindelige ishockeyliga i Sverige, der tidligere lød på 101 minutter. Og det kan mærkes dagen derpå, fortæller Nicoline Jensen til DR Sporten.

- Benene er lidt halvtrætte, vil jeg være ærlig at sige. Det var hårdt i går, siger Nicoline Jensen på vej hjem i holdbussen.

Den danske landsholdsspiller var i februar måned med til vinter-OL, men nu gælder det slutspillet i SDHL - den bedste svenske liga. Her spiller man ekstraperioder, indtil et af holdene scorer, hvis stillingen er uafgjort efter de første tre.

I gårsdagens kamp stod der 2-2 efter 60 minutter på isen, men efter to hele overtidsperioder, altså 40 minutter, havde ingen ingen af holdene formået at føre pucken i mål. Derfor måtte de ud i en sjette.

- Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Jeg har været ude i overtid før, men at skulle ud i en sjette periode. Det er næsten to hele kampe, siger Nicoline Jensen.

Pasta på tanken inden sjette periode

Med mere end 100 minutters ishockey skulle man tro, at kroppen var helt radbrækket. Men det hårdeste foregik faktisk inde bag hjelmen, fortæller Nicoline Jensen:

- Det er klart det mentale. Det var utroligt hårdt. Især at skulle vise over for modstanderen, at man ikke var træt.

Det til trods formåede hun at holde dampen oppe, hvilket blandt andet skyldes kampens betydning.

- Når det er slutspil, får man en speciel følelse i kroppen. Selvom man er træt, kan man blive ved, fordi det betyder så meget, siger den 29-årige dansker, der har spillet i Sverige siden 2016.

Mellem femte og sjette periode havde hun og holdkammeraterne mulighed for at tanke depoterne op, da den mad, som de skulle have spist efter kampen, var blevet kørt ned i omklædningsrummet.

- Vi havde ikke så meget i hovedet. Vi fik lige kørt lidt hurtig pasta og brød ind og masser af væske. Der blev ikke talt så meget taktik, fortæller Nicoline Jensen.

Mens der blev tygget af munden og drukket det sidste energidrik, kunne hun høre, hvordan modstanderne forsøgte at gejle hinanden op i omklædningsrummet overfor.

- Lige før vi går ind til den sidste periode, virker de til at have sygt meget energi. Der tænker jeg: 'Hold da op. Nu kommer de ud med fuld fart', siger Nicoline Jensen.

Men det var HV71, der foruden Nicoline Jensen også har danske Emma Aller Mathiesen i truppen, der trak det længste strå. Og så kan det godt være, at stængerne er ømme og kampen blev den længste, Nicoline Jensen har spillet. Det vigtiste trods alt var sejren.

- Jeg ville gerne spille en periode mere, hvis det var det, der skulle til, før vi vandt, siger Nicoline Jensen, der med en sejr på torsdag på hjemmebane kan sikre pladsen i semifinalen.

Ender det med en Modo-sejr, skal de to hold ud i et tredje opgør og dermed en ny bustur på 12 timer fra Jönköping i syd, hvor HV71 hører til, til Örnsköldsvik i nord, hvor Modo har hjemme.

Sådan skal det helst ikke ende, spørger man Nicoline Jensen. For når spørgsmålet går på, hvad der er hårdest af mere end fem perioders ishockey og 12 timer i en bus, kommer svaret prompte:

- Det er klart busturen.