Kan man blive god til at falde? Sportsfolk har svaret - og det kan skåne os alle for smerter

Fald er en naturlig del af rigtig meget elitesport. Udøvernes teknikker kan lære os alle at blive dygtigere til at falde uden at komme til skade.

Foto: Scanpix. Grafik: Diede Linnet van de Mosselaar.

Kald det lavpandet, i gulvhøjde. Men der er en grund til, at videoer på Youtube med folk, der falder, har millioner og atter millioner af visninger.

Helt grundlæggende er det bare sjovt. Med det store forbehold, at personerne ikke kommer alvorligt til skade, naturligvis. For et fald kan faktisk være ret farligt, og de færreste kan vel sige sig fri for, at det også er sket for dem.

Vidste du for eksempel, at der i Danmark sker omkring 110.000 faldulykker om året?

Børn, unge, ældre. Alle ryger på rumpetten. Specielt én faggruppe, sportsfolk, er særligt eksponeret for en tur i underlaget, men de er samtidig også nogle af dem, der er allerdygtigst til det, siger Mathias Krabholm.

Han er ekspert i faldteknik og underviser almindelige danskere i at falde uden at komme til skade.

- Idrætsfolk har fået faldet automatiseret. Det er ikke engang sikkert, at de har fået træning i det. De lærer ved at bruge kroppen, ved at falde og også se andre, der gør det, siger Mathias Krabholm.

Et godt eksempel? Stina Lykke Borg, der er fodboldmålmand i KoldingQ og har 83 kampe for Danmarks kvindelandshold på CV'et.

Foto: Scanpix. Grafik: Diede Linnet van de Mosselaar.

- Jeg snublede engang, da jeg var ude og løbe en tur. Da det skete, lavede jeg et forlæns rullefald på min skulder, så jeg ikke slog mig, men i stedet kom op og løb videre. Jeg var selv ret imponeret over det, griner hun.

- I stedet for at tage fra med hænderne trak jeg, bevidst eller ubevidst, armene ind under mig og lavede rullefaldet.

Fodboldmålmanden tror selv, at forklaringen findes på grønsværen.

- Jeg er vant til, at hænderne skal gribe en bold, mens resten af kroppen arbejder for sig selv, og ikke har hænderne til at tage fra i landingen, siger Stina Lykke Borg.

En stiv krop betyder mere smerte

Det "gode fald" findes, og det kan også trænes, siger Mathias Krabholm. Både gennem fysisk og mental gymnastik. Særligt blandt den ældre generation fylder frygten for at falde, og er man bange, sker det to-tre gange oftere.

- Instinktivt stivner kroppen 'åh nej, nu falder jeg'. Det gør en eventuel skade mere voldsom. Hvis folk er trygge, falder de også mere hensigtsmæssigt og slår sig mindre, siger Mathias Krabholm.

Han har samlet fire gode fif til dig, der falder.

I et almindeligt snublefald, som Stina Lykke Borg oplevede, mærkes ubalancen på cirka 0,1 sekund. Derfra har vi godt og vel ét sekund til at omstille kroppen til det, der sker.

- Det er forholdsvis lang tid, hvis man tænker på, hvor kort tid det tager at bevæge hovedet nedad i en mere beskyttet position, siger Mathias Krabholm.

Når sportsfolk perfektionerer deres bevægelser, kan det tilmed se bragende godt ud. En af de dygtigste må være håndboldspilleren Emil Jakobsen. Landsholdsfløjen ligner en, der har slået koldbøtter på en rullemadras hele sit liv.

Foto: Scanpix. Grafik: Diede Linnet van de Mosselaar.

Uopmærksomhed kan gøre nas

For Dannie Carlsen, der i 2019 blev danmarksmester i park-skateboarding, er det umuligt at holde sig på brættet hele tiden. Det betyder dog også, at han i gennemsnit falder omkring 50-100 gange om dagen.

100 ganget op med 17 år som skater. You do the math.

Særligt hans venstre håndled kender automatreaktionen med at tage fra med hænderne. Det er brækket hele seks gange. For at lande så "blødt som muligt", går han efter at bruge benene og løbe af brættet.

Foto: Scanpix. Grafik: Diede Linnet van de Mosselaar.

Dannie Carlsen genkender vores faldeksperts fokus på den mentale del.

- Man kommer mest til skade, når man ikke er opmærksom på, hvad man laver. Og hvis du er bange, reagerer du ikke på det, der sker, siger han.

- Jeg har prøvet det så mange gange, at selvom jeg mærker suset i maven og panikken, begynder min krop at reagere, som jeg gerne vil, siger Dannie Carlsen.

De mere uforudsigelige fald

I Danmark er vi rigtig glade for jernhesten og har flere gange rangeret helt i toppen over de lande, der cykler mest. Det betyder også større chance for uheld, og ifølge tal fra Danmarks Statistik kom i alt 16.441 cyklister til skade i trafikken i 2018.

Det er meget svært at forberede sig på et cykelstyrt, siger Brian Nygaard, der har arbejdet i professionel cykelsport i mange år og i dag er cykelekspert.

Det gælder både amatører i tætsiddende lycra og profferne i Tour de France.

- Alle professionelle er gode til at styre en cykel, men selv på dét niveau er der forskel på, hvem der er rigtig gode og mindre gode. Hvem der finder hullerne og aktivt undgår styrt, men også udnytter muligheder, hvor andre trækker sig, siger Brian Nygaard.

Han fremhæver kendskabet til cyklen og de to håndtag på styret.

- Evnen til at kontrollere sin cykel og ikke være dumdristig er enormt vigtig. Du skal vide, hvordan du bremser og ikke bremser, siger Nygaard.

- Der er ingen, der skal forsøge at komme til skade i trafikken for at køre en lille smule hurtigere ned ad en bakke. Man skal være opmærksom på, at man er medtrafikant på landevejene, siger han.

Foto: Scanpix. Grafik: Diede Linnet van de Mosselaar.

Også til hest er uheld svære at forudse. De sker hurtigt, siger springrytteren Andreas Schou, der repræsenterede Danmark ved OL i Tokyo.

- En god hovedregel er at komme væk fra hesten, hvis du styrter og "når" at opfange, det går galt, siger OL-deltageren.

Det er selvfølgelig do's and don'ts i ridesport. Nok flest don'ts, lyder det.

- Man skal ikke gøre noget, man ikke er klar til. Det er her, de fleste skader sker. Og så noget så simpelt som almindelig sund fornuft. Det er levende dyr, vi arbejder med, og man ved aldrig 100 procent, hvordan de reagerer, siger Andreas Schou.

Foto: Scanpix. Grafik: Diede Linnet van de Mosselaar.