Der er lagt op til folkefest, når Tour de France kommer til Danmark i denne uge.
Cykelfigurer af halmballer, hvide huse med røde prikker og flødekager overtrukket med gul marcipan. Der er som sådan ikke nogen tvivl om, at landet er klar til at byde verdens største cykelløb velkommen.
De danske Tour-kommuner, København, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg, har tilsammen budgetteret med minimum 113,8 millioner kroner, der skal gå til afholdelse af sommerens første tre etaper.
Af det trecifrede millionbeløb går en stor portion af pengene til arrangørerne af den danske Tour-start, organisationen Grand Départ. 55 millioner kroner for at være eksakt. Det viser tal fra aktindsigter, som DR har søgt.
Man hvad kan man forvente af økonomiske effekter, når Tour-feltet triller tre ture gennem Danmark i den kommende weekend?
Det spørgsmål har Rasmus Storm, der er analyse- og forskningschef på Idrættens Analyseinstitut, Idan, stillet sig selv, og her er svaret mindre festligt.
Han er en af mændene bag en undersøgelse, som Idan publicerede i juni, hvor instituttet kom frem til, at den danske Tour-start ikke bliver nogen guldgrube.
- Der er ikke noget, der tyder på, at man ud fra en generel, bredere og samfundsmæssig betragtning kan tale om, at det er en god forretning, siger Rasmus Storm fra Idan.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i 107 regioner og områder, der tidligere har været vært for én eller flere Tour de France-etaper i perioden 2004 til 2018. Og her var der generelt ikke nogen tydelig økonomisk gevinst at spore.
Ud fra tidligere erfaringer fra værtskaber kan de fem danske kommuner, der huser enten start- eller målby i årets Tour de France, ikke forvente en økonomisk gevinst. Det fortæller Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.
Han har også læst Idan's studie, og konklusionerne minder om den øvrige forskning på området, forklarer han.
- Studiet er meget entydigt. Der er ikke nogen effekt på beskæftigelse eller økonomisk vækst, når man afholder Tour de France.
- Der er lavet mange studier af store sportsbegivenheder, og det generelle billede er, at man næsten altid overvurderer de positive konsekvenser på forhånd, siger Per Nikolaj Bukh.
Her nævner professoren i økonomistyring blandt andet erfaring fra fodboldslutrunder og OL, hvor store investeringer i infrastruktur og stadioner ikke er blevet tjent hjem igen. Her skiller den danske Tour-start sig dog en smule ud.
- For vejene har vi i forvejen, så der er nogle bedre muligheder, når vi ser på den slags arrangementer, siger Per Nikolaj Bukh.
Den lokale brugs kan tjene gysser
I studiet fra Idan har man kigget på, om BNP og beskæftigelsen i tidligere værtsbyer er blevet påvirket af Tour de France. Men fordi man på national plan sandsynligvis ikke opnår økonomisk effekter af at få cykelløbet til området, betyder det ikke, at ingen tjener penge.
Den lokale kiosk, beværtning eller kro kan få gavn af, at folk tager til start- og målbyerne for at opleve Tour-feltet, forklarer Rasmus Storm.
- Der vil altid være nogen, som vinder på det. Men det generelle billede er et andet. Et er at kigge på et lokalområde, noget andet er at kigge på det samfundsøkonomisk, siger han.
Til gengæld er der ifølge både Rasmus Storm og Per Nikolaj Bukh mulighed for, at man kan opnå uhåndgribelige effekter. Ikke-økonomiske effekter kunne man også kalde dem, der skaber en "feel good"-følelse og en stolthed i lokalmiljøet.
- Eventet har muligvis en effekt på de lokale beboere. De bliver glade, synes det er sjovt og har en fest, men der vil også være folk, som vil sige: ’Det her er unyttigt for mig. Det er en gene, som jeg ikke er interesseret i’, siger Rasmus Storm.
I Vejle ser borgmester Jens Ejner Christensen (V) frem til, at løbets tredje etape skydes afsted fra byen.
- Vi får en kæmpe oplevelse på dagen, og nu har vi brugt de sidste år til at forberede os til en meget spektakulær oplevelse for alle os, der bor her i forvejen, forhåbentlig for Tour de France-feltet og for de mange gæster, som vi får på søndag, siger Jens Ejner Christensen.
Tour-millioner, en politisk prioritering
I Vejle Kommune har man budgetteret med godt 18 millioner kroner til Tour de France-projektet. I kommunen, der er landets femtestørste, skal 52 af de i alt 182 kilometer på tredje etape køres.
Her har man fra politisk side valgt at afsætte det tocifrede millionbeløb i kommunalbudgettet, som i princippet kunne have gået til alt muligt andet end en cykelfest.
- Det er en politisk prioritering af, hvilke typer arrangementer man tror på gør mest gavn i en kommune frem for nogle andre, siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:
- De her penge kunne man have brugt til almindelig velfærdsservice, pædagoger, skolelærere og så videre, og man kunne også have brugt dem til at støtte andre kulturelle aktiviteter, siger han.
I Vejle Kommune tog man for flere år siden beslutningen om at åbne armene for verdens største cykelløb. Og da beslutningen var taget, måtte pengene findes i budgettet.
- Det er en politisk diskussion, som altid er god at have. Den har vi også haft i Vejle Kommune, for det er fuldstændig korrekt, at når man bruger 18 millioner til et meget stort sportsevent, kan man ikke bruge de samme 18 millioner til noget andet, siger Jens Ejner Christensen.
I Vejle Gågade var meningerne delte, da borgerne blev spurgt til de 18 millioner, kommunen bruger på Tour de France.
Ifølge Vejle-borgmesteren er investeringen i Tour de France ikke lavet med økonomisk gevinst for øje.
- Vi har investeret i Tour de France for at være med til at underbygge en historie om, at vores kommune er en god cykelkommune, siger borgmesteren og henviser til motionsløbet Grejsdalsløbet og kongeetapen i PostNord Danmark Rundt, som Vejle er kendt for.
Borgmester- og venstrekollega Kenneth Muhs fra Nyborg Kommune tror, at man vil opleve positive konsekvenser af de 11 millioner kroner, som kommunen har brugt på at være målby på anden etape.
- Vi tror på, at det her er med til at sætte et aftryk. Det er ikke kun, når cykelløbet er der. Det er før, under og efter, så vi tror på, at det her er en god investering, siger Kenneth Muhs (V).
Selvom forskningen peger på, at det på et overordnet plan ikke gavner økonomien at være vært for Tour de France, er det ikke udelukket, at nogle kommuner kan nyde godt af det franske visit.
- Det kan godt være, at der er nogle regioner, der har oplevet det, men det generelle billede er, at man ikke skal forvente en betydende substantiel økonomisk forskel på at holde sådan et event, siger Rasmus Storm.