VIDEO Forstå futsal på 1 minut

Danmark møder Estland i to landskampe i futsal, og hvis du ikke har helt styr på reglerne, får du her en gennemgang af de vigtigste ting, som du bør vide, inden det går løs.

Futsal-landsholdet spiller på hjemmebane i Ceres Arena i Aarhus

Den 15. og 16. januar fra klokken 17.45 sender DR Sporten futsal-landskampe på DRTV direkte fra Ceres Arena i Aarhus.

I den forbindelse har vi lavet en video, hvor reglerne forklares på et minut, så du er klar til at se med, når begge testkampe mod Estland afvikles.

Kampene foregår i Ceres Arena i Aarhus, hvor futsal-landsholdet har sin hjemmebane.

Den 16. januar kan du også følge med på DR Sportens Instagram, hvor vi kommer med bag om kulisserne på futsal-landsholdet. Her kan du også stille landsholdsspillerne alle de spørgsmål, der opstår undervejs.

Samtlige landskampe på hjemmebane for futsal-landsholdet bliver vist på DR’s streamingtjeneste DR.TV under overskriften ’Landskampen’.